Dommer til Chris Brown: Tro om igen

Der er endnu ingen ende i sigte for den voldstiltalte rapper Chris Brown. En lokal dommer afviste mandag at lægge hans retssag ned

Chris Brown er fortsat bag tremmer. (Foto: Jordan Strauss/AP)
Chris Brown er fortsat bag tremmer. (Foto: Jordan Strauss/AP)

Han kan godt forberede sig på at lade det fine retssalstøj ligge fremme lidt endnu.

Se også: Chris Brown fængslet igen

Den amerikanske rapper, Chris Brown, der tidligere har dannet par med Rihanna, fik nemlig mandag afvist sin appel om at droppe sin verserende voldssag efter påståede fejltrin fra anklagestolen. Browns forsvarsadvokater mener nemlig, at anklageren udnyttede en tidligere retsproces til at styrke sine beviser før den egentlige højesteretssag.

Men det mener dommer Patricia Wynn fra Washingtons højesteret altså ikke. Det skriver Associated Press ifølge ABC News.

- Jeg er overbevist om, at der ikke var tale om misbrug, siger Wynn.

Afvisningen var ikke den eneste afgørende beslutning, der mandag kom ud af retsbygningen i Washington. Wynn besluttede ved samme lejlighed, at Chris Browns sag skal føres særskilt fra hans to livvagters, der begge var involveret i de voldshandlinger, der førte til Browns anholdelse den 27. oktober sidste år.

Se også: Rihannas badboy-eks i ny brøler

Her skulle de tre efter sigende have overfaldet to mænd, der forsøgte at være med på et billede af Brown og to kvinder. Hvem der slog hvem først - og hvorfor - er nogle af sagens centrale spørgsmål.

0 kommentarer
Vis kommentarer