Lindsay Lohan faldt i igen

Men det 27-årige stjernefrø har siden opsøgt Anonyme Alkoholikere hver dag

Lindsay Lihan indrømmer et alkohol-kiks, men hun skulle være tilbage på rette bane. (Planet Photos)
Lindsay Lihan indrømmer et alkohol-kiks, men hun skulle være tilbage på rette bane. (Planet Photos)

Der går ikke en dag, uden at Lindsay er hos Anonyme Alkoholikere. Hun holder sig ædru og har ikke rørt alkohol, siden det gik galt.

En kilde fortalte E! News:

- Hun har været rigtig god på det seneste.

Miley Cyrus-koncert

Lohan, der har været tjekket ind på et afvænningscenter seks gange, var til Miley Cyrus-koncert i Brooklyn, New York, i lørdags, men ifølge samme kilde drak hun ikke og gik direkte hjem efter showet.

I søndagens episode af 'Lindsay' konfronterede Lindsays livscoach, AJ, hende, efter at hendes mor, Dina Lohan, har påstået, at de har delt et glas vin. Moren sagde også, at hun fandt en tom flaske i Lindsays lejlighed.

Lindsay var vildt sur over at blive konfronteret på kamera, og i starten nægtede hun at være faldet tilbage - før hun indrømmede at have klokket i det.

Klokkede i det
Lohan, der flygtede til Los Angeles i en uge og ikke tog kontakt til AJ som planlagt, sagde:

- Jeg skyndte mig ind i et forhold... og jeg hoppede lige ind i forholdet, selv om vi slet ikke var ens.

- Jeg tænkte ikke over det faktum, at personen, jeg så, drak, og ja... Jeg drak noget vin.

Se også: Lindsays Lohans kreditkort afvist



Se også: Lindsay Lohan vil ikke have noget at gøre med sine halv-søskende



Se også: Lindsay Lohan afslører sine elskere

- Det er okay at indrømme det. Det er virkelig skræmmende. Det tog mig noget tid at fatte, men så tænkte jeg, hvorfor holder jeg det her inde?

- Ja, fuck det, jeg lavede lort i det, og det er okay.

Coachella-festivalen
Senere på måneden tager Lindsay med sin mor Dina til den californiske musikfestival Coachella.

En kilde fortalte til RadarOnline.com:

- Lindsay burde ikke tage til Coachella-festivalen. Og at have Dina med får ikke nogen til at føle sig mere sikker på, at hun vil være en god anstandsdame. Det er en stor festival med alkohol og stoffer, og det er det sidste sted, Lindsay burde være.

- Lindsay sværger, at hun vil holde sig ædru, men Coachella er en kæmpe fest, og der kommer til at være så mange fristelser for hende. Alle er virkelig bekymrede.

0 kommentarer
Vis kommentarer