Her er The Late Shows nye vært

Det bliver den humoristiske Stephen Colbert, der skal afløse David Letterman som vært på det populære talkshow 'The Late Show'

Stephen Colbert er den nye vært på det populære 'The Late Show'. (Foto:AP)
Stephen Colbert er den nye vært på det populære 'The Late Show'. (Foto:AP)

Den amerikanske Tv-station CBS har netop offentliggjort, at det bliver den 49-årige tv-vært Stephen Colbert, der skal overtage det legendariske aften-talkshow 'The Late Show'.

Det skriver amerikanske NBC News.

Førhen har det som det nok er mange bekent været det 66-årige talkshow-ikon David Letterman, der som vært har interviewet de mange berømthedder, der gennem tiden har gæstet talkshowet.

I sidste uge bekendtgjorde Letterman imidlertid, at han trækker sig tilbage i 2015 efter 21 år i værts-stolen på 'The Late Show' og mere end 30 år som studievært.

- Stephen Colbert er et af de mest innovative og respekterede mennesker på tv, siger direktør for CBS Leslie Moonves til NBC News

David Letterman vil dog ikke blive glemt for sine mange år som vært.

- David Lettermans arv og bedrifter har været en utrolig kilde til stolhed for alle os, og dagens udnævnelse viser, at vi vil fastholde det, vi har skabt for CBS, siger Leslie Moonves.

Stephen Colbert er i forvejen kendt som vært på det satiriske tv-program 'The Colbert Report', som er en lidt anden type show, end det talkshow, han nu skal være vært for.

The Late Show bliver optaget i Ed Sullivan Theater i New York, men det skal måske flyttes til et andet sted, forlyder det fra tv-stationen CBS.

David Letterman fylder 67 år på lørdag.

0 kommentarer
Vis kommentarer