Harry Styles tilbage til gammel flirt

Boyband-sangeren Harry Styles dater modellen Daisy Lowe

Daisy Lowe (Foto: AP).
Daisy Lowe (Foto: AP).

One Direction-sangeren Harry Styles har ikke ligget på den lade side, når det kommer til at date smukke, kendte kvinder.

Og efter at have været kædet sammen med sangerinden Taylor Swift og Kim Kardashians lillesøster, Kendall Jenner, er den 20-årige englænder nu angiveligt rykket videre til den 25-årige model Daisy Lowe.

Eller måske rettere sagt rykket tilbage til modellen, da Harry Styles og Daisy Lowe blev kædet sammen allerede i december sidste år.

Se også: One Direction - Liam og Louis tjener mest

Men nu skulle det populære boyband-medlem igen have mødt brunetten ved flere hemmelige møder, skriver avisen Daily Star.

- Når de ses, er det altid meget privat, hvilket kunne tyde på, at det er mere end bare venskabelige møder, siger en kilde til avisen.

Vil lære hende ordentligt at kende
- Harry har altid godt kunnet lide Daisys stil, og han vil gerne lære hende ordentligt at kende over tid, uddyber kilden.

Ifølge Daily Stars kilde blev den populære fyr endda spottet i dyrehandlen i London-området Primrose Hill, hvor han havde Daisy Lowes hund i snor.

Se også: One Direction planlægger vild polterabend

Modellen har tidligere datet skuespilleren Matt Smith, som hun var sammen med i tre år, men brød med sidste år.

Se også: Boyband har større indflydelse end politikere

Daisy Lowe er datter af Pearl Lowe og Gavin Rossdale, som nu er gift og har børn med No Doubt-sangerinden Gwen Stefani.

Lowe vidste ikke, at Gavin Rossdale var hendes far, før hun bad om en DNA-test i 2004, da hun var 14 år gammel.

Det førte til splid i familien, og Gavin Rossdale nægtede ifølge Daily Mail at tale med Daisy Lowes mor, Pearl Lowe, igen.

1 af 2 Harry Styles dater Daisy Lowe (Foto: AP).
2 af 2 Daisy Lowe (Foto: AP).
0 kommentarer
Vis kommentarer