Justin Timberlake smed om sig med drikkepenge

Den gavmilde sanger stak en gruppe servitricer 22.000 kroner

Justin var i det gavmilde hjørne. (Foto: Dan Steinberg/Invision/AP)
Justin var i det gavmilde hjørne. (Foto: Dan Steinberg/Invision/AP)

Justin Timberlake havde en sjov nat i Köln sent søndag og kvitterede med en stor portion drikkepenge.

22.200 kroner lagde han såmænd, da han - og følget på 25 folk - ved 4.20-tiden ville se dyner og forlod natklubben Crystal Cologne i den tyske by.

Justin og co. var blevet inviteret ind på stedet efter deres koncert i Lanxess Arena af klubbens ejer.

Se også: Justin Timberlake gør grin med hashtags

Rigtig godt humør

Den 33-årige sanger, der er gift med Jessica Biel, havde en god aften i byen. Det fortæller i hvert fald natklubejeren Yunus Arslan til den britiske avis The Sun:

- Han var i rigtig godt humør, en rigtig gentleman, lyder skudsmålet.

Se også: Timberlake overraskede syg fan

Nina Blum, 28 år, var en af de servitricer, der serverede for popprinsen, og hun fik sig noget af en forbavselse over den gavmilde portion drikkepenge:

- Vi var alle sammen virkelig forbavsede, citeres hun for at sige af engelske medier.

Men Justin Timberlake har også penge nok til at kunne være generøs. Ifølge musikmagasinet Billboards berømte Money Makers-liste tjente han 185 millioner kroner i USA i det forløbne år.

Justins 'The 20/20 Experience World Tour' gik i gang i november, da han spillede i Barclays Center i New York, og der har siden været en række glimrende anmeldelser.

I aften spiller han i Berlin og 6. maj er Justin et smut forbi København på sin store tour. Måske falder der også her en skilling af til de tjenende ånder.

Se også: Timberlake: Jessica Biel er mit livs bedste beslutning

0 kommentarer
Vis kommentarer