Paul Simon anholdt for husspektakler

Paul Simon og konen lagt i håndjern efter voldsomt skænderi i hjemmet

Paul Simon er anholdt og sigtet i en sag om husspetakler. Her ses musikeren under en koncert i Randers. (Foto: Andreas Szlavik)
Paul Simon er anholdt og sigtet i en sag om husspetakler. Her ses musikeren under en koncert i Randers. (Foto: Andreas Szlavik)

Den verdensberømte musiker Paul Simon er anholdt og sigtet for husspektakler, skriver Associated Press.

Den 72-årige musiker, der i 1960'erne fik sit store gennembrud sammen med Art Garfunkel, bor i New Canaan i staten Connecticut.

Han blev lørdag anholdt sammen med sin kone, 48-årige Edie Brickell, der også er sigtet i sagen.

Parret har været gift i 22 år og har tre voksne børn sammen.

Se også: Salig fryd med Paul Simon

Paul Simon har 12 gange vundet en Grammy, blandt andet for 'Bridge over Troubled Water' og 'Graceland'.

Edie Brickell hittede i 1988 med ‘What I Am’ sammen med bandet New Bohemians.

Se også: Mirakelmageren Paul Simon

0 kommentarer
Vis kommentarer