Paul Simon løslades efter husspektakler

Politiet modtog lørdag aften et opkald om husspektakler i musikeren Pauls Simons hjem

Paul Simon er igen en fri mand. (Foto: AP/Evan Agostini).
Paul Simon er igen en fri mand. (Foto: AP/Evan Agostini).

Den verdensberømte musiker og sanger Paul Simon er atter fri efter at være anholdt for husspektakler i sit hjem i den amerikanske stat Connecticut, oplyser politiet.

Den 72-årige Simon skal senere møde i retten. Også hans 47-årige kone, Edie Brickell, der ligeledes er musiker, har været anholdt og er sigtet i sagen.

Simon, der i 1960'erne fik sit store gennembrud sammen med barndomsvennen Art Garfunkel, bor i New Canaan i Connecticut

Den lokale politimester oplyser, at politiet lørdag aften modtog et opkald og fandt senere ud af, at der havde været udvist en aggressiv adfærd fra både Simon og konen.

Se også: Paul Simon anholdt for husspektakler

- Ifølge loven i Connecticut er vi forpligtet til at foretage anholdelser, fordi det handler om husspektakler, siger han til den lokale avis The Courant.

- De er i virkeligheden ofre begge, mener polimesteren uden at komme nærmere ind på, hvad der skete.

Simon er en af USA's mest feterede musikere og har 12 gange vundet en Grammy - den vigtige amerikanske musikpris - blandt andet for 'Bridge over Troubled Water', 'Still Crazy After all these Years' og 'Graceland'.

0 kommentarer
Vis kommentarer