Rygte: Scorpions-trommeslager fængslet i Dubai

Aviser i de Forenede Arabiske Emirater skrev tirsdag, at trommeslageren James Kottak er anholdt

Scorpions trommeslager, James Kottak blev fængslet i Dubai. Foto: AP
Scorpions trommeslager, James Kottak blev fængslet i Dubai. Foto: AP

Trommeslageren James Kottak fra rockbandet Scorpions blev anholdt den 3. april i Dubais lufthavn og idømt en måneds fængsel for krænkende opførsel.

Det skriver AP med flere forskellige lokale nyhedssites som kilde - blandt andet National og The Gulf News-aviserne.

Fornærmede Islam
Avisen National, der støttes af regeringen i de Forenede Arabiske Emirater, skrev tirsdag, at James Kottak blev dømt for at fornærme Islam, hæve sin midterste finger på den ene hånd og være under indflydelse af alkohol, mens han var i transit i Dubai lufthavn.

The Gulf News skrev, at han blev arresteret den 3. april, da han mellemlandede på sin rute fra Rusland til Bahrain. Det tyske rockband Scorpions, hvor han spiller trommer, var sat til at optræde ved Formel 1-løbet den 5. april.

Kottak dukkede ikke op til koncerten den 5. april.

Ifølge aviserne indrømmede Kottak at have drukket, men han benægtede alle andre anklager.

Scorpions manager vendte ikke tilbage for at komme med en kommentar. Kottaks lokale sagfører kunne ikke nås.

0 kommentarer
Vis kommentarer