Her er Tom Cruise og Beckham på discount-druk

Filmstjernen og fodboldlegenden gik på irsk pub i London

Tom Cruise og David Beckham foretrak disse ydmyge rammer, da vennerne forleden mødtes i London. (Foto: Instagram).
Tom Cruise og David Beckham foretrak disse ydmyge rammer, da vennerne forleden mødtes i London. (Foto: Instagram).

To af verdens største stjerner - indenfor hver deres genre - stak forleden hovederne sammen i London, og mødet foregik under ydmyge rammer på den irske pub, The Cow, i bydelen Nottingham.

Her fik stamkunderne nærmest deres øl galt i halsen, da Tom Cruise og David Beckham pludselig slog sig ned ved et bord og bestilte drikkevarer.

'#wtf #justnexttous #chilling (sic)', skrev kunden Lisa Freid, da hun lagde et billede af verdensstjernerne på sin Instagram-profil.

Se også: Tilsvining af Tom Cruise koster dyrt

51-årige Cruise og 39-årige Beckham delte en flaske rødvin, og fodboldstjernen fik desuden serveret en stor Guinness til at skylle efter med. De to stjerner har været venner siden 2003, og venskabet blev endnu tættere, da David Beckham i 2007 skrev kontrakt med LA Galaxy og rykkede familien til Los Angeles.

- Tom Cruise boede to minutter væk, og han blev en rigtig god ven. Engang imellem ringede jeg til ham for at høre, om han havde en film på lager, der endnu ikke havde haft premiere, og så tog jeg over og så den sammen med ham, har den nu pensionerede fodboldspiller tidligere udtalt til Bang Showbiz.

Se også: David Beckham overvejer comeback

0 kommentarer
Vis kommentarer