Supermodel dropper sexgale drengevenner

Supermodellen Cara Delevingne har svært ved at få nye venner af det modsatte køn. De er nemlig kun ude på én ting, fortæller hun

Skal man tro Cara Delevingne selv, er det overhovedet ikke sexpartnere, hun mangler. (Foto: All Over Press)
Skal man tro Cara Delevingne selv, er det overhovedet ikke sexpartnere, hun mangler. (Foto: All Over Press)

Hun er en af modens største 'it girls' i øjeblikket. Hun har gjort buskede øjenbryn til en gigantisk skønhedstrend. Og hun får kæmpekrammere af selveste Karl Lagerfeld.

Se også: Cara Delevingne vil have 'Star Wars'-rolle

Det går godt for den 21-årige supermodel Cara Delevingne, der for tiden pryder de glittede forsider hos verdens førerende modemagasiner.

Men den berømte medalje har som bekendt en bagside. Den langbenede skønhed har nemlig fået mere end almindeligt svært ved at opbygge venskaber til det modsatte køn, skriver E! Online.

- Det underlige er, at jeg altid plejede at have flest drengevenner. I skolen var jeg en rigtig tomboy, og det var altid mig og alle mine drengevenner. Men nu har det ligesom ændret sig en smule, fortæller hun med et stort suk.

Se også: Pivfræk model i nam nam-lingeri

- Jeg møder ikke længere mænd, som bare vil være min ven. Det sker bare ikke længere. Det er blevet meget sværere for mig at få drengevenner, fordi fyrene kun er interesseret i at have sex med mig.

Og den slags er den unge model ikke ude efter. Skal man tro Cara Delevingne selv, er det nemlig overhovedet ikke sexpartnere, hun mangler.

- Jeg er ung og jeg har det sjovt. Jeg gider ikke at udgive mig for at være noget, jeg ikke er. Folk kan sige, hvad de har lyst til, men jeg har det bare sjovt, fortæller hun.

Ifølge E! Online har den blåøjede skønhed været kædet sammen med adskillige kendisser, heriblandt Harry Styles fra One Direction og skuespillerinden Michelle Rodriguez.

0 kommentarer
Vis kommentarer