Selena Gomez satte kritiker på plads: Få en uddannelse

Biebers on/off-kæreste blev svinet på Instagram, men svarede hurtigt igen

Selena Gomez vil ikke finde sig i at blive mobbet på Instagram. (Foto: AP)
Selena Gomez vil ikke finde sig i at blive mobbet på Instagram. (Foto: AP)

De fleste der følger stjernerne på de sociale medier, gør det, fordi de gerne vil følge deres idolers hverdag.

Men indimellem sniger der sig også hårde kritikere ind mellem de mange fans.

Se også: Justin Bieber og Selena Gomez' 'kærlighed er betingelsesløs'  

En ung pige skrev eksempelvis under et af de billeder, som Selena Gomez delte på Instagram, at hun håbede, at både sang-brunetten og hende familie ville blive ramt af kræft.

Det ville 21-årige Selena Gomez dog ikke finde sig i.

'Helt ærligt, normalt siger jeg ikke så meget, for det bliver simpelthen altid taget ud af den rette kontekst. Men jeg bryder mig ikke om mobning. Jeg har set for meget til ikke at sige noget,' skriver den tidligere Disney-stjerne til et billede, som hun delte i går på Instagram.

Se også: Selena Gomez fyrer Justin Bieber

Billedet er en affotografering af en kommentar, som hun har skrevet til den unge, kvindelige mobber, der i øvrigt nu har slettet sin Instagram-profil.

'Kommentaren, som du skrev om kræft, var absurd. Hvor usmageligt af en unge kvinde. Jeg har været gennem den kamp med fans og familiemedlemmer. Du kan have noget imod folk, men at ønske at sådan noget kan ske for dig eller din familie er unødvendigt, skat. Du vinder ingen hjerter på den måde. Tro mig. Uddan dig en tand mere. Gud velsigne dig. Vær en fantastisk kvinde. Du er smuk,' skriver hun til pigen.

Se også: Sexede Selena kom, så og sejrede  

Kommentaren fik med det samme stor opbakning fra Selena Gomez' fans. Indtil videre har knap en halv million liket den.

Se også: TV: Ups! Se Selena Gomez falde ned fra scenen  

0 kommentarer
Vis kommentarer