21-årig 'The Patriot' skuespiller død

Skye McCole Bartusiak blev fundet død i sit hjem lørdag morgen

Se Skye McCole Bartusiak i 2005

Hun slog igennem allerede som syv-årig, hvor Skye McCole Bartusiaki i år 2000  spillede overfor Mel Gibson i blockbusteren 'The Patriot', hvor hun spillede filmstjernens datter.

Lørdag blev den nu 21-årige Skye fundet død i sit hjem i Texas. Det skriver TMZ.com.

Den unge skuespiller havde det svært i årene efter 'The Patriot', hvor hun forsøgte at brage definitivt igennem i Hollywood, men uden held.

Døde fredag
De senere år medvirkede hun kun i en enkelt spillefilm, 'Sick Boy', samt en række forskellige kortfilm. Ifølge amerikansk politi har den unge skuespiller sandsynligvis ligget død siden fredag.

Dødsårsagen er endnu ukendt, men til TMZ.com meddeler en talsmand for det lokale politi, at intet tyder på, at der ligger en forbrydelse bag.

Der skulle, ifølge TMZ.com, heller ikke umiddelbart være tegn på, at Skye har taget sit eget liv.