Beskyldt for at være hackeren: Nej, jeg er bare en idiot

En 26-årig ingeniør har fået sig selv ud i store problemer, da han ville tjene penge på nøgenbilleder

Bryan Hamade er kommet godt og grundigt i klemme, efter han har forsøgt at tjene penge på nøgenbilleder af blandt andre Jennifer Lawrence (tv.) og Kate Upton (th.). (Fotocollage: AP, Target Press og privatfoto)
Bryan Hamade er kommet godt og grundigt i klemme, efter han har forsøgt at tjene penge på nøgenbilleder af blandt andre Jennifer Lawrence (tv.) og Kate Upton (th.). (Fotocollage: AP, Target Press og privatfoto)

Den 26-årige amerikansk ingeniør Bryan Hamade håbede at tjene nogle hurtige penge - i stedet er han nu under mistanke for at stå bag det store hackerangreb på omkring 100 Hollywood-kvinders iCloud-konti og deres nøgenbilleder.

Mistanken blev rettet mod ingeniøren på forummet 4chan.org i går - det samme forum, hvor billederne af blandt andre Jennifer Lawrence og Kate Upton søndag blev delt i stor stil.

Det skriver DailyMail.

(Artiklen fortsætter under videoen)


Kate Upton i bikini på catwalken. (Video: Splash)

Bryan Hamade havde under brugernavnet BluntMastermind uploadet et screendump af sit harddisc-bibliotek til 4chan.org for at bevise, at han lå inde med både billeder og videoer af en lang række kendiskvinder. Billederne forsøgte han at sælge for 100 dollars stykket.

Han begik dog en stor fejl. Han glemte at sløre navnet på sin computer og de netværksdrev, han har adgang til.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bryan Hamade delte dette billede af en mappe på sin computer - dog uden de sorte bjælker. Han glemte at sløre navnene på de netværsdrev, han havde adgang til (se til venstre på billedet), hvilket førte andre brugere af 4chan.org til hans rigtige identitet. (Foto: Screendump fra 4chan.org)
Bryan Hamade delte dette billede af en mappe på sin computer - dog uden de sorte bjælker. Han glemte at sløre navnene på de netværsdrev, han havde adgang til (se til venstre på billedet), hvilket førte andre brugere af 4chan.org til hans rigtige identitet. (Foto: Screendump fra 4chan.org)

Oplysningerne blev af andre brugere på 4chan.org kædet sammen med tidligere beskeder og billeder, som han havde postet på den sociale nyhedsside reddit.com, og hurtigt blev han med sit fulde navn på forummet beskyldt for at være den oprindelige hacker.

- Jeg står ikke bag alt det her. Jeg løj for nogen på Reddit for at forsøge at tjene bitcoins med et photoshoppet billede, siger Bryan Hamade til DailyMail.

Andre brugere havde samtidig via navnene på netværksdrevene fundet frem til virksomheden Southern Digital Media i Georgia, hvor Bryan Hamade arbejder som serveradministrator.

Ifølge firmaets hjemmeside, der nu er lukket ned, er Bryan Hamade specialist i PHP, MySql, HTML og Java.

Over for DailyMail nægter han dog, at besidde evner til at kunne hacke iCloud-konti.

- 4chan tror, at det var mig på grund af det photoshop-indlæg, jeg lavede. Men jeg er ikke en hacker. Jeg har ingen anelse om, hvordan pokker nogen kunne hacke de konti, siger han til den britiske avis.

- Jeg er bare en idiot, der prøvede at tjene lidt på 4chan og tabte stort. Jeg er ikke den, der har lavet det originale læk. Jeg har kun lavet indlæg med ting, der var lagt ud andre steder, og dumt nok var mine netværksdrev synlige.

Bryan Hamade forsøger nu at få en advokat til at forsvare sig mod yderligere beskyldninger i sagen. Samtidig har han lukket sine profiler på de sociale medier ned.

Jennifer Lawrence på den røde løber til til SAG Awards 2014. (Video: Splash)