'Walking Dead'-stjerne befrier 55 sex-slaver

Laurie Holden, der havde en stor rolle i de tre første sæsoner af 'Walking Dead', har vist sig også at være lidt af helt i virkeligheden

Laurie Holden stor for afledningen, da en berygtet menneskehandler skulle afsløres. (Foto: AP)
Laurie Holden stor for afledningen, da en berygtet menneskehandler skulle afsløres. (Foto: AP)

Se også: Zombie-skuespiller sendte gift til Obama

Se også: Mere Walking Dead på vej

Laurie Holden blev kendt for sin rolle som Andrea i den succesfulde zombie-serie 'The Walking Dead', hvor hun i de tre første sæsoner kæmpede en brav kamp for at beskytte børn og voksne mod den omvandrende fare.

Nu har det så vist sig, at skuespilleren også i virkelighedens verden er klar til at redde børn fra en frygtelig skæbne.

De beviste hun forleden, da hun i byen Cartagene i Colombia var med til at befri 55 unge sex-slaver fra deres fangeskab.

Lokkede bagmand i fælde
Laurie var del af en gruppe, der kalder sig 'Operation Underground Railroad', der er grundlagt af den tidligere CIA-agent Tim Ballard.

Organisationen benytter sig af 'civile agenter' og forsøger med list og snedige operationer at befri unge piger, der er blevet kidnappet og misbruges som sexslaver.

Den 44-åriges rolle i den seneste mission var at aflede de kidnappede børns opmærksomhed, mens lokale civilbetjente lokkede den berygtede bagmand Marcus Bronschilde i en fælde og optog ham med skjult kamera.

Operationen var en stor succes, og det endte med, at 55 sex-slaver fik deres frihed tilbage.

- Flere af dem så virkelig skræmte ud. Jeg talte med en en del af dem og spurgte, hvor gamle de var. Nogle var 12. Nogle var 13. De fleste var 14 år gamle. En af pigerne gav mig et kram og begyndte at græde, og så begyndte jeg også at græde, sagde Ballard, hvis næste rolle pudsigt nok er at spille usympatisk skurk i filmen''Dumb and Dumber Too'.

0 kommentarer
Vis kommentarer