Aviciis kæreste bliver beskyldt for hans død: Nu taler hun ud

- I burde skamme jer for at være så onde personer, lyder det blandt andet fra Tereza Kačerová

Avicii blev i dagene efter sin død hyldet i hjemlandet. Kæresten derimod har ikke mødt lutter medfølelse. Nu svarer hun igen. (Video/collage: AP/Mikkel Cramon)

Kæresten til den afdøde dj Tim 'Avicii' Bergling, modellen Tereza Kačerová, har offentligjort et langt, åbent brev på sin Instagram-profil.

Det sker, efter flere brugere på de sociale medier i grove vendinger har beskyldt hende for at være direkte årsag til den svenske dj's død.

I opslaget fortæller hun åbent om, hvordan tiden efter Tim Berglings død har været for hende.

'Det er den værste tid i mit liv. Jeg drukner i altoverskyggende sorg. Angsten sætter ind omkring to timer før, jeg åbner mine øjne. Jeg kan ikke tælle antallet af gange, jeg har drukket en øl, før jeg børstede tænder, og jeg har måttet forklare Luka (Tereza Kačerovás søn, red.) igen og igen, at Tim kan se os fra himlen, men at vi aldrig kommer til at se Tim igen', skriver hun i brevet.

Part 1/2

Et opslag delt af Tereza Kačerová (@terezakacerova) den

Samtidig svarer hun igen på de beskyldninger, som flere har rettet mod hende i forbindelse med Aviciis død - blandt andet at hun er skyld i, at Tim Bergling havde det dårligt psykisk.

Se også: Abba-stjerne hylder afdød stjerne: Avicii var en stor begavelse

'Alligevel er I kun i stand til negativitet. Søde små kommentarer som 'Tim besluttede sig for at tage sin afsked, fordi han var træt af dig' går længere end at krydse alle grænser, og I burde skamme jer selv for at være så onde personer. Voldsomme ord fra anonyme konti,' skriver hun med en ironisk tone.

'Tror I, det på NOGEN måde er okay at forsøge at få mig til at have det værre, end jeg har det i forvejen? Og I gør det i Tims navn? Er I så fuldstændig vanvittige at tro, at Tim ville synes om det?', lyder det videre.

Fundet død på resort
Avicii blev fundet død på et resort i Omans hovedstad Muskat 20. april - kun 28 år gammel. Hans tidlige død kom som et chok for hans mange fans verden over.

Efter hans død offentliggjorde hans familie et åbent brev via de svenske medier. Heri skrev de, at deres søn havde kæmpet en psykisk kamp længe.

'Han kæmpede virkelig med tanker om meningen, livet, lykken. Han orkede ikke mere. Han ville have fred, skrev familien ifølge Aftonbladet.

Avicii døde 20 april i Oman. Foto: Ritzau Scanpix Intl. kendte - 29. apr. 2018 - kl. 11:44 Avicii donerede millioner før sin død

I brevet gav familien udtryk for, at især den stressende livsstil som dj tog hårdt på deres søn.

'Vor elskede Tim var søgende, en skrøbelig kunstnersjæl som altid har gået rundt med store, eksistentielle spørgsmål. En overpræsterende perfektionist, som rejste og arbejdede hårdt i et tempo, som førte til ekstrem stress, skriver familien videre i brevet.

På Instagram har Tereza Kačerová delt flere billeder med Tim Bergling og hendes søn, som hun har fra et tidligere forhold.

De to havde et meget tæt forhold. Det ses blandt andet i videoen herunder:

The brightest stars burn out the fastest.

Et opslag delt af Tereza Kačerová (@terezakacerova) den

Problemer med helbred
Avicii kæmpede inden sin død med forskellige helbredsproblemer.

I 2012 kollapsede svenskeren på en scene i Australien og blev indlagt i en uge på et hospital med en kronisk betændelse i bugspytkirtlen.

Betændelsen var opstået på grund af for stor indtagelse af alkohol.

Se også: Se de rørende billeder: Så kærlig en bonusfar var Avicii

Han aflyste efter episoden række optrædener på grund af dårligt helbred, og i 2014 fik han fjernet sin galdeblære og sin blindtarm som følge af sygdommen.

I 2016 pensionerede Avicii sig selv fra at optræde live af sundhedsmæssige årsager. 

1 af 2 Nu taler Aviciis kæreste ud om hans død. Foto: AP
2 af 2 Nu taler Aviciis kæreste ud om hans død. Foto: Henrik Hildebrandt/Ritzau/Scanpix
22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere