Barnestjerne afslog hitrolle tre gange: - Jeg kunne have tjent flere hundrede millioner

Stjernen fra 'Alene hjemme' sagde nej til en hovedrolle i 'The Big Bang Theory', som efterfølgende blev en megasucces

I mange hjem verden over er 'Alene Hjemme' med Macaulay Culkin i hovedrollen blevet en fast del af julen. FOTO: Imago Stock.
I mange hjem verden over er 'Alene Hjemme' med Macaulay Culkin i hovedrollen blevet en fast del af julen. FOTO: Imago Stock.

Nogle gange får man en chance for livet. Den chance fik barnestjernen Macaulay Culkin, da han blev hele verdens kæledægge i rollen som drengen Kevin McCallister i filmserien 'Alene hjemme'.

Det gik ikke videre godt for den unge verdensstjerne efterfølgende, hvor han kom ud på noget af deroute bestående af betydelige mængder alkohol og hårde stoffer.

Han fik dog en chance for at skabe sig en Hollywood-karriere igen, da han blev tilbudt en hovedrolle i monsterhit-serien 'The Big Bang Theory'.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan så Macaulay Culkin ud i 2015. Han virker heldigvis til at have fået mere styr på sit liv. FOTO: Splash News.
Sådan så Macaulay Culkin ud i 2015. Han virker heldigvis til at have fået mere styr på sit liv. FOTO: Splash News.
 

Han fortæller, at han takkede nej til rollen flere gange i et interview med Joe Rogan i hans podcast.

- De ville have mig med i 'The Big Bang Theory', og jeg sagde nej. Det var måden, de prøvede at sælge serien på 'Okay, så de her to fysikere bor sammen med en flot pige, yoinks!' De understregede, at de ville få nogle rigtige fysikere til at lave matematikken, men jeg sagde pænt nej tak, fortæller Culkin i podcasten.

Men de ihærdige producere lod sig ikke slå til tåls med en enkelt afvisning.

- De kom tilbage, og jeg sagde 'Nej, nej, nej, jeg er meget smigret, men nej tak'. På det her tidspunkt forsøgte min manager også at vride armen om på mig, og få mig til at sige ja til rollen, forklarer Macaulay Culkin.

Komedieserien har kørt i 11 sæsoner på nuværende tidspunkt. Siden sæson 8 har de fem stjerner i serien tjent omkring 6.5 millioner kroner per episode hver især. Men det rører ikke Macaulay Culkin.

- Jeg kunne have tjent flere hundrede millioner kroner, hvis jeg havde taget det job. Men samtidig ville jeg slå mit hoved mod væggen, siger han.

101 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!