Barnestjerne død: Blev kun 33 år

Skuespilleren Jon Paul Steuer kendt fra 'Star Trek: The Next Genereation' er død. Han blev blot 33 år

Jon Paul Steuer (i midten) er død. Han blev kun 33 år gammel. Foto: All Over Press
Jon Paul Steuer (i midten) er død. Han blev kun 33 år gammel. Foto: All Over Press

Den amerikanske skuespiller Jon Paul Steuer, der er mest kendt for sin rolle i 'Star Trek: The Next Generation' og 'Grace Under Fire' døde 1. januar.

Han blev bare 33 år.

Det skriver avisen Willamette Week.

Ifølge det lokale medie er dødsårsagen endnu ukendt.

Udover rollen som Alexander Rozhenko i 'Star Trek: The Next Generation', så spillede Jon Paul Steuer i sine unge år også med i tv-serien 'The Wonder Years', og han havde også en større rolle i filmen 'Little Giants'.

Jon Paul Steuer blev kun 33 år. Foto: Privatfoto
Jon Paul Steuer blev kun 33 år. Foto: Privatfoto

Se også: Heather North er død

I 2003 flyttede Jon Paul Steuer - også kendt under navnet Jonny P. Jewels - til Denver i Colorado, hvor han kastede sig over musikken. Her dannede han bandet Kill City Thrillers, som siden skiftede navn til Soda Pop Kids.

I 2015 sprang den tidligere barnestjerne ud som restauratør og åbnede sin egen restaurant i Portland.

Her ses Jon Paul Steuer i 'Grace Under Fire'. Foto: All Over Press
Her ses Jon Paul Steuer i 'Grace Under Fire'. Foto: All Over Press

I et interview med Willamette Week har Jon Paul Steuer tilbage i 2015 fortalt, at han aldrig ville være skuespiller for at blive berømt, og at der var mange udfordringer forbundet med pludselig at blive en kendt barnestjerne.

- Jeg begyndte ikke med skuespil for at blive en stjerne eller for berømmelse eller opmærksomhed. Jeg gjorde det, fordi jeg kunne lide at spille skuespil. Showet (Grace Under Fire, red.) gav et stort pres og opmærksomhed på mit personlige liv, og jeg var midt i puberteten, sagde han dengang og fortsatte:

- At blive puttet i et mikroskop på den måde er en underlig fornemmelse, som ikke mange kan relatere til, fortalte han dengang.

Blake Lively er kommet til skade under indspilningen af sin seneste film. Produktionen er midlertidigt stoppet. Foto: AP Intl. kendte - 5. dec. 2017 - kl. 15:13 Filmproduktion stoppet: Skuespiller skadet

Han droppede skuespillet i en alder af 12 år efter sin rolle i 'Grace Under Fire' og har ikke spillet skuespil siden.