Batman ville skjule slavefortid

Filmstjernen Ben Afflecks forfader har ejet slaver. Et faktum superstjernen forsøgte at skjule i forbindelse med den amerikanske udgave af 'Ved du hvem du er?'

Det er godt nok mange år siden, men denne mand stammer fra en slaveejer i USA. (Foto: AP)
Det er godt nok mange år siden, men denne mand stammer fra en slaveejer i USA. (Foto: AP)

Hvordan ville du reagere, hvis det viste sig, at dine forfædre havde været nogle lømler? Den 42-årige amerikanske filminstruktør, skuespiller og manuskriptforfatter Ben Affleck reagerede ved at lyve.

Det bekræfter en række hackede Sony-emails, publiceret via WikiLeaks. Ben Affleck skulle nemlig være med i den amerikanske udgave af 'Ved du hvem du er?', 'Finding Your Roots'.

I den forbindelse skrev programmets vært, Henry Louis Gates Jr., til Sony-chef, Michael Lynton, og bad om råd til en særlig situation.

- For første gang har en af vores gæster bedt om, at vi skriver en af hans forfædre ud, fordi han havde slaver, skrev værten tilbage i juli 2014, skriver 'New York Daily News'.

Værten Gates skrev videre, at han frygtede, at programmets omdømme ville blive smadret, hvis det kom frem, at de havde redigeret i sandheden, selv når det handlede om 'Batman', som Ben Affleck spiller i den nye Batman-film, Batman vs. Superman - Dawn of Justice.

- Fire-fem af vores tidligere gæster har haft slaveejere i familien. Men vi har aldrig oplevet, at folk har forsøgt at ændre fortiden i redigeringen. Han er en kæmpe stjerne. Hvad gør vi?

Gates fik følgende svar tilbage fra Sony-chefen.

- Jeg ville fjerne det, hvis ingen er klar over det, men hvis det bliver opdaget, bliver det svært. Ellers ville jeg helt sikkert fjerne det.

Historien blev fjernet. Gates forsvarede fredag sin beslutning i en pressemeddelselse.

- Programmets mission er at finde interessante historier i vores kendtes fortid. Vi er stolte af den tillid, vi får fra vores gæster, og vi afholder os ikke fra at fortælle den gode historie, selv om den måske er mindre behagelig. I dette tilfælde valgte vi tre andre historier, der alle var interessante, skriver værten Henry Louis Gates Jr.

I stedet for slaveudgaven af en Affleck er der blevet plads til en fra den amerikanske revolution, en okkult entusiast, samt en frihedskæmper fra 1964.

Se den nye trailer til Batman vs. Superman her.

66 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere