Beckham skaber kæmpe debat: Må man kysse sit barn på munden?

Beckhams kys med datteren skaber vild debat

Den pensionerede fodboldspiller kysser sin syv-årige datter på munden. Er det i orden? Foto: Ritzau Scanpix
Den pensionerede fodboldspiller kysser sin syv-årige datter på munden. Er det i orden? Foto: Ritzau Scanpix

Hver sjette dansker mener, at det er upassende, når forældre kysser deres børn på munden.

Det viser en undersøgelse, som YouGov sidste år foretog for Samvirke.

En skam, mener børnepskykolog Ulla Dyrløv.

Fornuftigt, mener hendes amerikanske kollega Charlotte Reznick, der for nogle år siden kom i strid modvind verden over for blandt andet at udtale, at 'kysset på læberne kan være stimulerende… Det er bare forvirrende. Hvis mor kysser far på munden og omvendt, hvad betyder det så når jeg, en lille pige eller en lille dreng, kysser mine forældre på munden?'

Og nu er debatten om, hvorvidt forældre må kysse deres børn på munden, atter blusset op.

Se også: Berømt tv-journalist går amok på pigeband

Denne gang er det den pensionerede fodboldspiller David Beckham og hans syv-årige datter, Harper Beckham, der lægger ansigt - især læber -  til diskussionen, som er blusset op under et billede, eks-spilleren har lagt på Instagram.

På billedet kysser David Beckham datteren lige på munden under en hyggelig far-datter-stund på en udendørs skøjtebane.

Vis dette opslag på Instagram

Christmas is coming Let’s go skate

Et opslag delt af David Beckham (@davidbeckham) den

Det fik i første omgang flere af hans Instagram-følgere til at fare i flint med kommentarer som:

'Det er ikke forkert at kysse sine børn, men det er forkert at gøre det på læberne!!! Læbe-kys er for romantiske partnere, ikke dine forældre.'

'Ikke på munden. Kinderne er i orden.'

'Hvordan kan du kysse din lille datter på munden?'

Også den britiske tv-stjerne og journalist Piers Morgen gik straks i kødet på David Beckham, som han kaldte for 'underlig' for at kysse datteren på munden. Det skriver The Sun.

- Det er bare underligt, ikke? Hvem gør det med deres børn? Hvem kysser sine børn på læberne? spørger Piers Morgan, der får delvis opbakning fra sin medvært, Susanna Reid. Hun mener ikke, at kendisser bør lægge den slags billeder på de sociale medier, hvis de ikke kan tåle den modvind, der følger.

Efter debatten er blusset op i alverdens medier, er mange fans på Instagram gået i David Beckhams forsvar.

'Så sødt, skønt øjeblik mellem far og datter', skriver en følger eksempelvis.

'Ynkeligt, syge idioter hvis den slags tanker strejfer dem. Det siger en del om deres personlighed!!'

57 kommentarer
Vis kommentarer