Bekræfter massive rygter

I et nyt interview bekræfter Megan Fox og Machine Gun Kelly, at de danner par, og de fortæller for første gang detaljer om deres forhold

Megan Fox forudså angiveligt, at hun ville få en særlig forbindelse med Machine Gun Kelly. Det kan du høre mere om her. Video: AP/Bang Showbiz

Nu afslører Hollywood-skuespilleren Megan Fox og musikeren Machine Gun Kelly for første gang deres kærlighed og nye forhold offentligt. Det sker i podcasten 'Give Them Lala ... With Randall'.

Her fortalte parret åbent om, hvordan deres forhold startede, og hvilke følelser der hurtigt blomstrede imellem dem, da de mødte hinanden første gang i forbindelse med optagelserne til den kommende film 'Midnight in the Switchgrass' i Puerto Rico, hvor de spiller over for hinanden.

- Jeg var sådan: 'Hvem skal spille denne her rolle'. Og han (instruktøren, red.) sagde: 'Vi har lige fået Machine Gun Kelly', og med det samme tænkte jeg: 'Uh Oh', lyder det fra Megan Fox, der er især er kendt fra 'Transformers'-filmene i interviewet.

- Jeg kunne fornemme, at der var noget vildt, der skulle til at ske i forbindelse med det møde. Men jeg var ikke sikker endnu. Jeg følte det bare dybt i min sjæl - at noget ville komme ud af det, siger hun.

Her ses Megan Fox og Machine Gun Kelly sammen i Los Angeles. Foto: Woot/Ritzau Scanpix
Her ses Megan Fox og Machine Gun Kelly sammen i Los Angeles. Foto: Woot/Ritzau Scanpix
 

Se også: Bekræfter massive rygter: Stjernepar skilt

Vidste det med det samme
I interviewet fortæller Fox videre, at hun og Machine Gun Kelly med det samme følte en forbindelse til hinanden, da de mødtes første gang.

- Jeg vidste med det samme, at han var, hvad jeg vil kalde min tvillingeflamme. I modsætning til en soulmate er en tvillingeflamme, hvor en sjæl opstiger til et så højt niveau, at den splitter sig i to forskellige kroppe på samme tid. Så vi er faktisk to halvdele af samme sjæl, tænker jeg. Og jeg sagde det næsten til ham med det samme, for jeg følte det stort set øjeblikkeligt, fortæller Fox.

Machine Gun Kelly fortæller i interviewet, at han fra start var meget betaget af Megan Fox.

- Hun skulle ud af sin bil. Der var måske fem skridt fra hendes bil og til hendes trailer. Og jeg sad bare der og håbede, lyder det fra Machine Gun Kelly i interviewet.

Se også: Realitystjerne i opråb

Samtidig husker Megan Fox tilbage på en scene, hvor det virkelig slog gnister imellem hende og kæresten.

- Han puttede sin hånd på min hofte, og der var nok elektricitet, der gik igennem min krop til at give strøm til en hel by, siger hun med et grin.

I interviewet lagde parret ikke skjul på, at deres forhold er seriøst.

- Men vi er ikke forlovede endnu eller den slags, lød det fra Megan Fox.

Megan Fox har tre børn sammen med Brian Austin Green. Foto: Lionel Hahn/Abaca/Ritzau Scanpix
Megan Fox har tre børn sammen med Brian Austin Green. Foto: Lionel Hahn/Abaca/Ritzau Scanpix

Rygterne om Fox og Machine Gun Kelly begyndte tilbage i maj, efter Megan Fox' eksmand, 'Beverly Hills'-stjernen Brian Austin Green bekræftede, at de to var blevet skilt efter ti års ægteskab.

Brian Austin Green har tidligere fortalt, at bruddet mellem ham og Fox intet havde at gøre med Machine Gun Kelly, og at Fox og han selv var blevet skilt som venner.

Shannen Doherty bekræfter nu, at også hun medvirker, når 'Beverly Hills, 90210' bliver genoplivet. Foto: AP Intl. kendte - 29. apr. 2019 - kl. 17:52 Nu bekræfter hun rygtet

70 kommentarer
Vis kommentarer