Bekræfter rygter

Politiet har ikke opgivet at finde ud af, hvad der skete med Don Lewis. Nu fortæller en lokal sherif, at testamentet, der gjorde Carole Baskin til millionær, var en forfalskning

Se et klip fra dokumentaren her. Video: Dplay

Det var ikke kun Joe Exotic, der skabte overskrifter i forbindelse med Netflix-serien 'Tiger King', der slutter ved, at Joe Exotic ryger 22 år i brummen for at hyre en lejemorder til at gøre det af med rivalen Carole Baskin.

Netop Baskin er også en fremtrædende karakter i serien, hvor det kraftigt insinueres, at hun står bag sin eksmands forsvinden tilbage i 1997. Noget hun i øvrigt aldrig er dømt for.

Men nu bekræfter en sherif fra staten Florida, at ægtefællen Don Lewis' testamente var forfalsket. Noget man tilsyneladende har vidst længe.

- De kaldte nogle eksperter ind, der sagde, at testamentet var forfalsket, det sagde jeg allerede for to måneder siden, siger sheriffen Chad Chronister til 10 Tamba Bay ifølge BBC.

Se også: Irriteret 'Tiger King'-stjerne: - Jeg har ikke tjent en krone

Han var selv en del af efterforskningen, da Lewis forsvandt.

- To eksperter vurderede, at det 100 procent var en forfalskning, fortsætter han.

Millioner
Don Lewis forsvandt i 1997 og blev erklæret død i 2002. I den periode - og efterfølgende - har blandt andre Joe Exotic proklameret, at Carole Baskin dræbte sin ægtemand og fodrede ham til tigrene. Igen, noget hun aldrig er dømt for. Med Don Lewis' forsvinden overtog hun hans besiddelser svarende til værdier for omkring 65 millioner kroner, som den øvrige familie ikke så meget til.

Se også: Nu fortæller han alt

I maj fortalte Don Lewis' ven og tidligere advokat Joseph Fritz, at han mente, underskriften var en forfalskning taget fra parrets ægteskabsbevis.

Caroline Baskin (t.v.) og Joe Exotic var to af hovedpersonerne i 'Tiger King'. Foto: Ritzau Scanpix/Privatfoto
Caroline Baskin (t.v.) og Joe Exotic var to af hovedpersonerne i 'Tiger King'. Foto: Ritzau Scanpix/Privatfoto

Tidsfristen er dog overskredet, når det gælder testamentet, men Chad Chronister fortæller, at efterforskningen vedrørende Don Lewis' forsvinden stadig er åben.

- Efterforskerne har nogle fantastiske spor at forfølge, og dem arbejdes der på netop nu. Jeg håber, at det giver pote, siger han og understreger, at han vil have sagen løst.

- De gennemgår en masse oplysninger netop nu. Jeg har krydsede fingre - jeg håber, de omsider kan løse sagen.

Det var det sidste, den vilde zoo-ejer havde drømt om. Foto: Courtesy of Netflix Intl. kendte - 2. jun. 2020 - kl. 08:53 Total ydmygelse: Carole Baskin overtager

Det er den anden store nyhed vedrørende 'Tiger King' inden for en uge. For en håndfuld dage siden besluttede en domstol at overdrage tigerparken, som var ejet af Joe Exotic, til ærkerivalen Carole Baskin.

Hvis du er vild med 'Tiger King', så læs Ekstra Bladets eksklusive interview med Rick Kirkham hvor han fortæller om livet i tigerparken (+)

Tiden med Joe Exotic hjemsøger stadig Rick Kirkham. Foto: Netflix Kendte Skræmmende detaljer: Så vanvittig var Joe Exotic