Benny Andersson: På inspektion af sange og en kæmpe ko

ABBA-ikonet følger nøje sine kompositioner, så de kan blive forvaltet på den bedst mulige måde

Benny Andersson er i København for at se om hans musik bliver behandlet ordentligt. (Foto: Jakob Jørgensen)
Benny Andersson er i København for at se om hans musik bliver behandlet ordentligt. (Foto: Jakob Jørgensen)

Når Østre Gasværk senere på foråret åbner dørene til forestillingen ’Hjælp søges’, bliver det med en blåstempling fra selveste Benny Andersson.

ABBA-hitmageren er manden bag musikken til musicalen, der har både en stejlende hest, springende hunde og en kæmpe ko på scenen.

Det er hjerteblod, 68-årige Benny Andersson har leveret. Sådan er det, når han sender en sang ud i verden. Og derfor gør han en dyd ud af at følge sine kompositioner tæt.

Det er først om en lille måneds tid at både skuespillere og dyr skal være klar til premieren, men Benny Andersson er allerede godt tilfreds, efter de prøver han onsdag eftermiddag overværede i København.

Kæmpekoen Ronja var også med, da 'Hjælp søges' spillede 100 udsolgte forestillinger i Stockholm. (Foto: Jakob Jørgensen)
Kæmpekoen Ronja var også med, da 'Hjælp søges' spillede 100 udsolgte forestillinger i Stockholm. (Foto: Jakob Jørgensen)

- Det, jeg har set indtil videre, ser fantastisk fint ud. Jesper Lohmann og Jesper Asholt er skønne til rollerne, siger Benny Andersson til Ekstra Bladet.

Ud over de to skuespillere lægger Sara Viktoria sin smukke stemme til musicalen og Suzanne Berdino tager sig af de 17 dyr, der medvirker.

'Hjælp søges' handler om to brødre på en gård i udkants-Danmark, der søger hjælp. Det får de i form en punk-pige og hendes stumme mor. (Foto: Jakob Jørgensen)
'Hjælp søges' handler om to brødre på en gård i udkants-Danmark, der søger hjælp. Det får de i form en punk-pige og hendes stumme mor. (Foto: Jakob Jørgensen)

- Hvor vigtigt er for dig følge de skibe du sætter i søen?

- Det er meget vigtigt. Det er man nødt til. Det går ikke, at man giver slip. Det har taget mig et år at skrive musikken til denne forestilling, og jeg ville ikke ane, hvad der skete med den, hvis jeg bare slap tøjlerne. Det betyder meget, at de ting man har skabt, forvaltes på den bedst mulige måde, siger han.

- Er det svært at have tillid til at andre gør det?

- Ja, i det store og hele er det. Men ikke når det er Lars eller Bjørn. Dem stoler jeg fuldt ud på. Ellers kunne vi ikke arbejde sammen. Men generelt vil jeg da sige, at jeg tror på det bedste i folk, siger han og kaster et blik på de imponerede kulisser, som Bonderøven – ham fra DR – har skabt.

Benny Andersson har fuld tillid til Lars Rudolfsson, der her står sammen med ABBA-ikonet og de danske skuespillere. (Foto: Jakob Jørgensen)
Benny Andersson har fuld tillid til Lars Rudolfsson, der her står sammen med ABBA-ikonet og de danske skuespillere. (Foto: Jakob Jørgensen)

Den Lars, som Benny Andersson hentyder til, er Lars Rudolfsson, som ABBA-ikonet har spillet sammen med i over 20 år, og som han har håndplukket til at instruere ’Hjælp søges’. Bjørn er naturligvis Ulvaeus, der har skrevet teksterne til musicalen. Tekster som Anne Linnet efterfølgende har oversat til dansk.

Mere musik
Selvom Benny Andersson har nået en alder, hvor han velfortjent ville kunne trække sig tilbage uden at løfte en finger eller slå så meget som én tone mere an på klaveret, har svenskeren på måde planer om at gå på pension.

- Det er der vel ingen, der vil! Slet ikke når man har et arbejde, man elsker. Du ved, det hele kører bare med kone, børn, børnebørn, hus, bil og båd. Hvad skal man så stoppe for? For at sidde derhjemme og læse…nej! Jeg arbejder videre så længe jeg kan!

- Du har stadig masser af gode ideer, du skal af med?

- Jeg håber, at jeg stadig har musik i mig, der ikke er skrevet endnu. Helst god musik, siger han med et grin.

Benny Andersson gider ikke at spilde sin tid med at gå på pension. (Foto: Jakob Jørgensen)
Benny Andersson gider ikke at spilde sin tid med at gå på pension. (Foto: Jakob Jørgensen)

God musik er Benny Andersson garant for. Derfor slipper han ikke for det klassiske spørgsmålet, han er blevet stillet et hav af gange siden først i 1980’erne. Nemlig hvornår ABBA finde sammen igen og lader os skråle med på ders utallige hits.

- Sidste år var Rolling Stones på Roskilde Festival, og til sommer kommer Paul McCartney. De rutinerede musikere hitter virkelig. Er det også på Roskilde, at vi kommer til at se ABBA på scenen igen.

- Nej, det tror jeg faktisk ikke. Ikke lige der, griner han.

- Hvor så?

- Det bliver ingen steder. Det er længe siden, at vi stoppede. Paul McCartney er jo aldrig stoppet – det er Stones heller ikke. Men det gjorde vi, slår han fast.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere