Berømt sølvræv undskylder for oralsex-svipser

Skuespiller Michael Douglas erkender, at hans sammenkædning af strubekræft og oralsex var uheldig

Michael Douglas har været alvorlig syg af kræft, men er nu erklæret rask. (Foto: AP)
Michael Douglas har været alvorlig syg af kræft, men er nu erklæret rask. (Foto: AP)

Se også: Michael Douglas: - Jeg fik kræft af oralsex

Det skabte overskrifter over hele verden, da skuespiller Michael Douglas i 2013 fremlagde sin teori om en mulig forbindelse mellem sin kræftdiagnose og sit og Catherine Zeta-Jones' sexliv.

Selvom flere anerkendte læger støttede Douglas' teori om, at oralsex kunne have medvirket til udviklingen af strubekræft, så fortryder den 70-årige filmstjerne i dag sin udtalelse.

Se også: Kræften kom som et chok

Spekulationen faldt nemlig ikke i god jord hos Michael Douglas' kone, skuespiller Cathrine Zeta Jones. Det fortæller han i et interview med Mail Online.

- Det var bare en af de ting, der sker. Jeg fortrød virkelig den forlegenhed, som det satte Cathrine i, fortæller han til magasinet.'

Se også: Douglas er dødssyg men tapper

Set i bakspejlet havde Michael Douglas nok også gjort klogest i at holde sine teorier for sig selv. I august måned - under to måneder efter oralsex-udtalelsen ramte forsiderne - meldte parret at de var gået fra hinanden.

Det blev dog kun til et par måneder hver for sig, inden parret igen var forenet.

- Vi arbejdede os igennem det. Hvis begge parter er indstillede på at gøre en indsats og få det til at fungere, så er det muligt, siger han.

Se også: Douglas og Zeta-Jones kæmper for ægteskabet

- Jeg elsker Catherine så højt, højere end nogensinde før. Jeg håber, følelsen er gensidig, tilføjer han.

Michael Douglas blev diagnosticeret med strubekræft i 2010, efter flere fejldiagnoser. Han har været fri for kræft siden januar 2011.

Se også: Kræftramte Douglas en skygge af sig selv

6 kommentarer
Vis kommentarer