Betaler 325.000 kroner for en date med kæresten

Katy Perry udlovede en date med on-and-off-kæresten Orlando Bloom ved et velgørenhedsarrangement. Hun fik dog kolde fødder og måtte skuffe en fan

Orlando Bloom og Katy Perry på et billede fra september. Foto: Ritzau Scanpix
Orlando Bloom og Katy Perry på et billede fra september. Foto: Ritzau Scanpix

- Jeg beklager. Den køber jeg for 50.000 dollars (325.000 kroner, red.).

Sådan lød det ifølge NME fra Katy Perry, der overbød en af sine egne fans i kampen om en date med Orlando Bloom. Hvilket nu medfører kritik.

Hele det mærkværdige optrin skete søndag, hvor Katy Perry optrådte ved velgørenhedsshowet One Love Malibu, der samlede penge ind til de, der mistede deres hjem i de skovbrande, som raserede Californien i sidste måned.

Se også: Superstjerne lægger kortene på bordet: Her er sandheden

Efter sin optræden valgte Perry at bortauktionere sin kæreste, skuespilleren Orlando Bloom. Ifølge Katy Perry kunne den højestbydende vinde en motorcykeltur med stjernen, og det var populært.

Hen mod slutningen smed en fan ved navn Laura et bud på 20.000 dollars (131.000 kroner, red.) afsted for en tur på kværnen med Orlando Bloom. Men så fik Katy Perry kolde fødder.

- Det betyder, at når du sidder på motorcyklen med ham, så holder du ham på en måde, som jeg ikke er så glad for. Så holder du på hans brystmuskler og mavemuskler, lød det fra Katy Perry, inden hun lod jalousien sejre.

- Laura, du kommer til at elske det her. Laura, jeg beklager. Jeg køber daten for 50.000 dollars, sagde Katy Perry.

Det uønskede kys. Foto: All Over Intl. kendte - 15. mar. 2018 - kl. 15:50 Ubehageligt og uønsket: Katy Perry-kys ødelagde alt

Dermed blev det til en lang næse for den stakkels fan, og det er faldet andre for brystet.

- Det er kun lommepenge for dig. Du kunne have doneret pengene og ladet en fan få sin engangsoplevelse, skriver en på Instagram.

Uagtet, så blev der samlet en god sjat ekstra mønter ind til den gode sag.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen