'Beverly Hills'-stjerne skal skilles

Ian Ziering og hans kone har besluttet, at de ikke længere skal være sammen

Ian Ziering og resten af den genforenede 'Beverly'-bande. Foto: TV2
Ian Ziering og resten af den genforenede 'Beverly'-bande. Foto: TV2

Efter ti år som kærester og ni år som ægtepar er det slut mellem 'Beverly Hills 90210'-stjernen Ian Ziering og hans kone, Erin.

Det skriver den 55-årige skuespiller i et længere opslag på Instagram:

'Det er med tungt hjerte, at jeg må fortælle, at Erin og jeg går hver til sit. Med vores hektiske arbejdsplaner har vi aldrig haft mere travlt, og i løbet af de seneste år er vi vokset fra hinanden', skriver Ian Ziering blandt andet.

Trods bruddet har han kun pæne ord at sige om sin eks.

'Hun er en af de mest fantastiske kvinder, jeg nogensinde har mødt, og den bedste mor for vores børn', skriver han.

Parret har to døtre sammen - Mia på otte og seksårige Penna - og det er dem, al fokus er på lige nu. Derfor beder 'Steve' også om, at familiens privatliv vil blive respekteret i forbindelse med skilsmissen.

Ægteskabet med Erin er ikke det første, der går i stykker for Ian Ziering. Fra 1997 til 2002 var han gift med modellen og skuespilleren Nikki Schieler.

Ian Ziering skal for anden gang i sit liv igennem en skilsmisse. Foto: AP
Ian Ziering skal for anden gang i sit liv igennem en skilsmisse. Foto: AP
 

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere