Bidt af slange - præcis som sin far

Steve Irwins søn, Robert Irwin, har delt en video, hvor han bliver bidt af en slange

Robert Irwin har i dag sit eget naturprogram. Foto: AFF-USA/Shutterstock
Robert Irwin har i dag sit eget naturprogram. Foto: AFF-USA/Shutterstock

Æblet falder sjældent langt fra stammen.

Det er familien Irwin et levende bevis på, for begge Steve Irwins børn laver i dag noget lignende det, deres far lavede.

På Instagram har sønnen, Robert Irwin, delt en video, hvori han bliver bidt af en slange. Og den video ligner noget, vi har set før - hans far blev nemlig bidt på præcis samme måde i et tidligere program.

I opslaget skriver Robert Irwin, at situationen fandt sted, mens han filmede til programmet 'Crikey! It's the Irwins'.

'Det bragte sjove minder frem fra en meget lignende situation, som fandt sted årtier forinden i en af de originale 'Crocodile Hunter'-dokumentarer!' skriver han.

I opslaget har Robert Irwin desuden delt et billede af sig selv ved siden af et billede af sin far. Begge billeder er taget lige efter det identiske slangebid, og man må da også sige, at de efterfølgende skader ligner hinanden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Steve Irwin var aktiv i mange år på tv-skærmene verden over. Foto: ADREES LATIF / Ritzau Scanpix
Steve Irwin var aktiv i mange år på tv-skærmene verden over. Foto: ADREES LATIF / Ritzau Scanpix
 

Minder sin far
Steve Irwins datter, Bindi Irwin, er også aktiv i dyrenes verden. Derfor blev hendes bryllup også afholdt i en zoologisk have i Australien.

Da hun blev gift, besluttede Bindi Irwin sig for at minde sin far ved at beholde navnet 'Irwin'.

- Jeg har beholdt mit navn, Bindi Irwin. Jeg tror, at det personligt betyder meget for mig efter hans død, at jeg føler, at han er nær mig. Og det at beholde hans efternavn betyder så meget for mig, sagde Bindi i juni måned i år.

Bindi Irwin er i dag gift med Chandler Powell. Foto: O'Connor/AFF-USA.com/Ritzau Scanpix
Bindi Irwin er i dag gift med Chandler Powell. Foto: O'Connor/AFF-USA.com/Ritzau Scanpix
 

Se også: Rørende bryllups-hyldest til sin afdøde far

45 kommentarer
Vis kommentarer