Bieber i ny modvind: Dyreelskere raser over sangeren

Justin Bieber er endnu engang kommet i modvind, efter at han har offentliggjort et billede af sig selv, der klapper en tiger i lænker

Justin Bieber er snart lige kendt for sine skandaler som for sine sange. (Foto: AP)
Justin Bieber er snart lige kendt for sine skandaler som for sine sange. (Foto: AP)

Knap nok er popmusikeren Justin Bieber kommet ud af ballade, før den næste omgang starter.

Søndag lagde den 22-årige musiker et billede op på sin Instagram-profil, hvor han ses klappe en tiger i snor, og det har fået flere dyreelskere til at vende sig imod stjernen.

Det skriver avisen Mirror, som har været i kontakt med den amerikanske dyrerettigheds-organisation PETA, som langt fra billiger stjernens handling.

- Justin Bieber er heldig, at han ikke fik sin hals flået over af denne stressede tiger i fangenskab, som det nogle gang sker for folk i lignende situationer, siger en talsmand fra organisationen til mediet.

- Han synes, dyr er spændende, men det er den allerværste måde for hans far at anerkende denne interesse på, fordi eksotiske dyr som regel er revet væk fra deres mødre for tidligt, banket til lydighed af trænere, ofte dopede til at være medgørlige og frarøvet alt, hvad der er naturligt og vigtigt for dem, forklarer PETA's talsmand desuden.

Se også: Efter kritik: Justin Bieber nu uden dreadlocks

Det er kun få dage siden, at Justin Bieber sidst var involveret i lidt af et stormvejr. Her mødte stjernen stor kritik for sine dreadlocks, som nogle mente var et udtryk for racisme. Siden har han klippet dem af.

Justin Bieber ser virkelig ud til at nyde besøget i Tulum. (Foto: AP) Intl. kendte - 10. jan. 2016 - kl. 09:30 Justin Bieber i ny skandale
Her har Justin Bieber fået nok. (Foto: AP) Intl. kendte - 13. nov. 2015 - kl. 09:54 Norsk tv må ikke vise Bieber-skandalen
Se også: Udskældt popsanger undskylder skandaler
Justin Bieber har flere gange været i konflikt med loven. Her ses han på et såkaldt mugshot efter en anholdelse i Miami i januar 2014. (Foto: AP). Intl. kendte - 14. nov. 2014 - kl. 18:03 Bieber risikerer et år bag tremmer
Se også: Bieber kastede æg på naboens hus

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere