Bieber indblandet i ny voldssag: Kom op at slås med tre mand på restaurant

Nikkede angiveligt  en skalle under tumulten

Justin Bieber under koncerten i København. Foto: Anthon Unger
Justin Bieber under koncerten i København. Foto: Anthon Unger

Pop-idolet Justin Bieber, der er kendt for at have løse næver, er nu indblandet i en ny voldssag, oplyser nyhedsbureauet AP.

Politiet efterforsker lige nu, om den kendte sanger har været i slagsmål med to tjenere og yderligere en person i en restaurant i West Hollywood og tidligt lørdag morgen.

Under slagsmålet skulle Justin Bieber angiveligt have nikket en skalle. Det har vidner oplyst til politiet.

Der er ikke officielle oplysninger om, hvad der førte til slagsmålet. Men flere amerikanske medier skriver, at en person i restauranten begyndte at filme stjernen.

Bieber bad ham om at stoppe. Men det nægtede manden. Gæsten ville heller ikke slette de optagne billeder. Og så startede balladen. Da betjentene nåede frem til restauranten var både tjenere og Bieber forsvundet.

En repræsentant fra restauranten har nu travlt med at nedtone hændelsen. Ifølge talsmanden er Bieber altid velkommen hos dem.

Facts skal på bordet
Manden, der fik en skalle, har angiveligt ikke fået synlige skader i hovedet under nærkontakten med super-stjernen.

Ifølge AP fortsætter politiet dog efterforskningen af forholdet, så de faktuelle omstændigheder er afklaret i tilfælde af, at en af parterne kan finde på at anlægge sag på et senere tidspunkt.

Justin Bieber har ikke besvaret henvendelser fra AP.

Også galt i Cleveland og Barcelona
Politiet i Cleveland efterforsker i forvejen en voldssag efter at en mand fra Las Vegas angiveligt blev slået af sangeren tilbage i juni sidste år.

Efterfølgende kom den 22-årige stjerne i november i klammeri med en fan forud for en koncert i Barcelona i Spanien.

Den mandlige fan kom for tæt på stjernens åbentstående bilrude og så fik han en kæberasler og en flækket læbe.

Se også: Rasende Justin Bieber slår fan med knytnæve før koncert

 

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!