Bikini-model svarer igen: 'Du ligner en luder i den kjole'

Flere brugere på internettet mente modellen 'bad om at blive misbrugt' i den kjole, hun havde valgt at tage på til Sports Illustrated Year Awards show.

Flere mente ikke, at kjolen var i orden. Foto: Ritzau Scanpix/Stephen Smith
Flere mente ikke, at kjolen var i orden. Foto: Ritzau Scanpix/Stephen Smith

Den 22-årige model Brooks Nader finder sig ikke i noget.

Derfor har hun også svaret flere brugere tilbage på det sociale medie Instagram, efter de har gjort grin med hendes valg af kjole til dette års Year Awards afholdt af Sports Illustrated.

Modellen, der selv har medvirket i magasinet, havde valgt en kjole uden ærmer, der var så gennemsigtig, at man kunne se hele hendes fænomenale krop.

Til kjolen havde Brooks valgt noget hudfarvet undertøj, man dog sagtens kunne se igennem, og det viste hendes figur frem på alle tænkelige måder.

Selvom mange var store fans af den vilde kjole, var der også flere, der skrev uhyggelige kommentarer til den unge kvindes billede, efter hun lagde det på Instagram.

'Jeg havde det så sjovt, da jeg fejrede Rapinoe hos Sports Illustrated', skrev hun til billedet.

Ud over hendes kommentar var der en del, der havde noget at sige til den sexede kjole.

'Hvorfor har kvinder som dig gennemsigtigt tøj på, men I bliver sure, hvis mænd behandler jer som ludere. Mit gæt er, at du nok ikke gør', skrev en.

Brooks var dog hurtig med et svar til den onde kommentar.

'Jeg tog denne her kjole på, fordi jeg havde lyst, og den fik mig til at føle mig sexet. Måske er ikke er det ikke stærkt for dig, men det var det for mig'.

Det føltes rigtigt for Brooks at have den sexede kjole på. Foto: Ritzau/Scanpix/Stephen Smith
Det føltes rigtigt for Brooks at have den sexede kjole på. Foto: Ritzau/Scanpix/Stephen Smith

'Du bad selv om det'
En anden skrev også om, at Brooks 'selv bad om det'.

'Jeg er en kvinde. Jeg elsker at være en kvinde, og jeg elsker mænd. Det her billede er ikke sexet, hun beder om at blive misbrugt. Hvorfor kan folk ikke se det? Har du aldrig hørt om MeToo-bevægelsen'.

Den hadske kvinde fortsatte i en anden kommentar under modellens billede:

'Jeg har aldrig postet på Instagram før, og jeg gør det heller ikke mere efter det her. Jeg står ved alt, jeg har skrevet. At have en helt gennemsigtig kjole på er ligesom at bede om at blive voldtaget. Hun har sikkert allerede brugt sin krop til at komme frem. Jeg siger det bare, som jeg ser det. Om det falder i god jord eller ej'.

Det fik dog bægeret til at flyde over for Brooks Nader, der blokerede profilen og forklarede til sine følgere, at hun ikke ville involvere sig i de hadske kommentarer, men at det var helt uacceptabelt at skrive sådan noget.

Brooks Nader udkommer med sin første forside i Sports Illustrated næste måned, som er blevet til på Bali.

Der var dog også positive kommentarer om modellens fantastiske figur. Foto: Ritzau/Scanpix/Stephen Smith
Der var dog også positive kommentarer om modellens fantastiske figur. Foto: Ritzau/Scanpix/Stephen Smith

248 kommentarer
Vis kommentarer