Bitter stikpille: Brian Austin Green håner Megan Fox

Den populære 'Beverly Hills 90210'-stjerne håner sin ekskone i et Instagram-opslag efter skilsmissen

Brian Austin Green og Megan Fox var gift i ti år og fik tre børn, før de tidligere i år gik hver til sit. Foto: Ritzau Scanpix
Brian Austin Green og Megan Fox var gift i ti år og fik tre børn, før de tidligere i år gik hver til sit. Foto: Ritzau Scanpix

Der er en slående lighed mellem to billedtekster, som ekserne Brian Austin Green og Megan Fox begge har delt på deres Instagram-profiler. Men billederne fortæller to forskellige historier.

Først delte den amerikanske skuespiller og model Megan Fox et billede med sin nye kæreste, rapperen Machine Gun Kelly, på sin Instagram-profil. Under billedet skrev hun:

'Ekstremt smukke dreng ... Mit hjerte er dit.'

Stikpille til Fox

Et par timer senere lagde Brian Austin Green et billede op af sine fire sønner - tre af dem har han med ekskonen, Megan Fox. Han skrev:

'Ekstremt smukke drenge ... Mit hjerte er jeres.'

Der gik ikke længe, før Greens følgere begyndte at undre sig over ligheden med den billedtekst, Fox tidligere på dagen havde delt.

Flere af eksernes følgere betragtede Greens opslag som en direkte stikpille til ekskonen om, at hun skulle huske deres børn, som også fortjener hendes kærlighed.

I maj fortalte Brian Austin Green i et afsnit af sin podcast, at det havde været Megan Fox' beslutning at lade sig skille efter ti års ægteskab.

55 kommentarer
Vis kommentarer