Blev gift for 12 dage siden: Nu skrider 'Baywatch'-stjerne fra manden

Det blev ikke til mere end 12 dage sammen for Pamela Anderson og Jon Peters

Pamela Anderson og Jon Peters ægteskab sluttede 12 dage efter, at de blev gift. Video: Cover Video

Det er lige lidt under to uger siden, at Baywatch-stjernen Pamela Anderson og producer Jon Peters blev gift ved en ceremoni i Malibu.

Se også: Overrasker: Gift med 74-årig producer

Nu har parret dog besluttet, at det er tid til at tage noget tid hver for sig, og er derfor ikke længere et par.

Det skriver Hollywood Reporter, der har fået en udtalelse fra Pamela Anderson omkring forholdet.

'Jeg er blevet så rørt over de mange varme hilsner omkring mit ægteskab med Jon. Vi ville være meget taknemmelige for al jeres støtte, mens vi tager noget tid væk fra hinanden for at re-evaluere, hvad vi vil med livet, og hvad vi vil med hinanden. Livet er en rejse, og kærlighed er en proces. Når vi begge kender den sandhed, har vi besluttet, at vi skubber den formelle del af vores ægteskab (vielsesattesten red.), til vi begge er klar. Tak for at respektere vores privatliv', lyder det i udtalelsen.

Jon Peters har endnu ikke udsendt en meddelelse omkring forholdet.

Selvom hun kun lige har bekendt, at forholdet er gået i stykker, er 52-årige Pamela Anderson allerede hoppet på et fly tilbage til Canada.

Det sker kun få dage efter, at hun lagde et sødt billede ud af Jon Peters på sin story på Instagram.

Flere ægteskaber
Begge parter har tidligere været gift fire gange før, men flere troede på forholdet, fordi Pamela og Jon har kendt hinanden de sidste 30 år.

Efter ceremonien fortalte Jon Peters da også om sin nye kone i rosende vendinger til Hollywood Reporter.

- Pamela har aldrig nået sit fulde potentiale som artist. Hun har aldrig fået lov til at skinne igennem. Der er så meget mere i hende, end hvad man ser ved første øjekast. Der er smukke kvinder alle steder. Jeg kunne vælge og vrage. Men i 35 år har jeg kun villet have Pamela. Hun gør mig vild - på en god måde. Hun inspirerer mig. Jeg beskytter hende og behandler hende, som hun skal behandles, fortalte den 74-årige.

129 kommentarer
Vis kommentarer