Bobbi Browns ekskæreste fundet død

Han blev kun 30 år gammel - døde nytårsaften

Foto: FREDERIC J. BROWN / AFP) / ALTERNATE CROP
Foto: FREDERIC J. BROWN / AFP) / ALTERNATE CROP

Først døde sangstjernen Whitney Houston i 2012. Kun tre år senere blev hendes 22-årige datter Bobbi Brown fundet død i et badekar. Nu er også Bobbi Browns ekskæreste Nick Gordon død - kun 30 år gammel.

Gordons advokat, Jos S. Habachy, bekræfter dødsfaldet. Advokaten nævner ikke noget om dødsårsagen, men ifølge Daily Mail døde den 30-årige mand nytårsaften af en overdosis. Ifølge avisen blev Nick Gordon bragt til hospitalet, hvor han døde efter flere hjerteanfald.

Den 30-årige mand blev tidligere sat i forbindelse med Bobbi Browns død. Han blev dog aldrig tiltalt for at have dræbt Bobbi. Men Browns familie mente, at han havde givet Bobbi en giftig cocktail af stoffer, før han holdt hendes hoved under vandet i badekarret.

Ved et civilt søgsmål blev Gordon senere fundet ansvarlig for den unge kvindes død, og han blev dømt til at betale en erstatning på omkring 300 millioner kroner.

- Til trods for de utrolige udfordringer, som Nick mødte i sit liv, så kan jeg bekræfte, at han arbejdede hårdt for at holde hovedet oppe og holde sig ædru. Han ønskede sig virkelig et godt liv med familien, fastslår advokaten overfor flere amerikanske medier.

 

39 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere