Bobbi Kristinas kæreste sigtet: Slog hendes tænder ud

Mens den 22-årige kvindes liv formentlig er ved at rinde ud, kæmper Bobbi Kristinas værge for hende i retten

Her ses Bobbi Kristina og Nick Gordon på den røde løber i 2012 (video: Splash)

Familien til Whitney Houstons datter har for kort tid siden meddelt, at der ikke er mere håb for Bobbi Kristina.

Derfor er den 22-årige kvinde blevet flyttet til at hospice for at 'dø en naturlig død'.

Alt håb er ude for Whitney Houstons datter, 22-årige Bobbi Kristina. (Foto: AP) Intl. kendte - 25. jun. 2015 - kl. 07:34 Whitney Houstons datter flyttet til hospice

Siden den 31. januar har Bobbi Kristina Brown ligget i medicinsk koma, efter hun blev fundet bevidstløs i et badekar sit hjem nær Atlanta.

Mens Houston og musikeren Bobby Browns eneste datters liv formentlig er ved at rinde ud, kæmper Bedelia Hargrove for Bobbi Kristina i retten. Hargrove er af myndighederne udnævnt som retslig værge for kendisdatteren.

Bedelia Hargrove har nu sagsøgt Bobbi Kristinas kæreste, Nick Gordon, og kræver, at han skal betale 10 millioner dollars i erstatning, fordi han overfaldt hende kort før drukneulykken.

Ifølge et retsdokument, som bladet UsMagazine er kommet i besiddelse af, lyder anklagerne fra Bedelia Hargrove på, at Nick Gordon under et voldsomt skænderi hev Bobbi Kristina rundt i håret og slog hendes tænder ud, kort før hun blev fundet livløs i badekaret.

Se også: Whitneys datter fundet livløs i badekar

’I dag har jeg indgivet sagen til retten på vegne af Bobbi Kristina Brown. Det har jeg gjort for at få retfærdighed på vegne af Bobbi Kristina Brown. Intet menneske, mand eller kvinde, skal finde sig i det, Bobbi Kristina gjorde. Pat Houston (Bobbi Kristinas tante, red) og Bobby Brown har gjort alt, hvad de kan for at tage sig af Bobbi Kristina efter denne forfærdelige tragedie. Jeg har arbejdet tæt sammen med dem begge, og vi ønsker alle det bedste for Bobbi Kristina. Denne retssag repræsenterer vores kollektive indsats for at få retfærdighed for Bobbi Kristina. Vi beder til, at retfærdigheden vil ske for hende, og at det vil ske hurtig’, hedder det i officiel meddelelse fra Bedelia Hargrove.

Ud over anklagen om vold er Nick Gordon også anklaget for at have snuppet 11.000 dollars fra Bobbi Kristinas konto, uden at have fået lov.

Whitney Houston med datteren Bobbi Kristina Brown. Billedet er taget præcis et år før Whitneys død. (Foto: AP) Intl. kendte - 1. feb. 2015 - kl. 07:33 Whitneys datter ligger i koma

Bobby Brown, Bobbi Kristinas far, bliver her fanget i Los Angeles lufthavn mandag af en fotograf, der spørger, hvordan det går med ham (video: Splash)

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere