Bollywood-stjerner på stribe smittet med coronavirus

Amitabh Bachchan er blevet indlagt, efter han blev smittet med coronavirus. Flere af skuespillerens familiemedlemmer er også smittet

Amitabh Bachchan var ifølge Forbes den syvendebedst betalte skuespiller i verden i 2015. Foto: Francis Mascarenhas/Ritzau Scanpix
Amitabh Bachchan var ifølge Forbes den syvendebedst betalte skuespiller i verden i 2015. Foto: Francis Mascarenhas/Ritzau Scanpix

Amitabh Bachchan, en af historiens største Bollywood-stjerner, er syg.

Twitter fortæller han sine 43,3 millioner følgere, at han er blevet smittet med coronavirus og derfor er blevet indlagt.

Han skriver desuden, at alle familiemedlemmer er blevet testet, og han sender en opfordring til, at alle, som har været i kontakt med ham i de seneste ti dage, også bliver testet.

Se også: Aflysninger på stribe: Har mistet indtjening

77-årige Amitabh Bachchan har medvirket i et hav af Bollywood-film og er anset som en af de største stjerner på den indiske filmscene.

Derudover medvirkede han i 2013 i Hollywood-filmen 'The Great Gatsby'.

I 2015 var han ifølge Forbes den syvendebedst betalte skuespiller i verden.

Amitabh Bachchan har tidligere medvirket i 'The Great Gatsby', hvor han blandt andre spillede over for Leonardo DiCaprio. Foto: Eric Gaillard/Ritzau Scanpix
Amitabh Bachchan har tidligere medvirket i 'The Great Gatsby', hvor han blandt andre spillede over for Leonardo DiCaprio. Foto: Eric Gaillard/Ritzau Scanpix
 

Familien smittet
En række af de tests, som familien har gennemgået, er der kommet svar på - og det står klart, at Amitabh Bachchan ikke er den eneste fra familien, der er syg.

Hans søn, 44-årige Abhishek Bachchan, og svigerdatter, 46-årige Aishwarya Rai-Bachchan, der begge er prominente Bollywood-skuespillere, er begge testet positive for covid-19. Det samme er parrets otteårige datter, Aaradhya. De to kvindelige Bachchan-familiemedlemmer har ingen symptomer. Det skriver Hindustan Times.

Amitabh Bachchan kone, skuespillerinden Jaya Bachchan, testede negativt, men hun skal testes igen for en sikkerheds skyld, lyder det.

Abhishek Bachchan og Aishwarya Rai-Bachchan samt parrets otteårige datter, Aaradhya, er alle ramt. Foto: Sujit Jaiswal/Ritzau Scanpix
Abhishek Bachchan og Aishwarya Rai-Bachchan samt parrets otteårige datter, Aaradhya, er alle ramt. Foto: Sujit Jaiswal/Ritzau Scanpix

Huset lukket ned
I alt er 16 medlemmer af familien blev testet - inklusive vagter og tjenere. Men der er ikke kommet svar på alle endnu.

Borgmester i Mumbai, Kishori Pednekar, siger, at man har steriliseret og rengjort Amitabh Bachchans hus i et forsøg på at undgå, at flere bliver syge.

- Ingen får lov til at komme ind i eller ud af huset. Politiet i Mumbai har barrikaderet huset, siger borgmesteren og tilføjer, at man kun kan få lov til at hente de absolut vigtigste ting i hjemmet.

Nick Cordero blev 41 år. Foto: Gregory Pace/Shutterstock Intl. kendte - 7. jul. 2020 - kl. 15:04 Skuespiller døde efter coronakamp: Nu indsamler fans millioner

77-årige Amitabh Bachchan er i stabil tilstand og har kun milde symptomer. Han er i isolation, lyder det fra hospitalet, hvor han er indlagt. Det samme gælder for Abhishek Bachchan. Aishwarya Rai-Bachchan og datteren er i isolation derhjemme.

Indien er fortsat hårdt plaget af coronavirussen. Søndag satte landet igen rekord for antallet af smittede, hvor mere end 28.000 nye tests var positive. Det skriver India Today, som fortæller, at landet i alt har haft 849.553 bekræftede smittede. 

37 kommentarer
Vis kommentarer