Bonds nye drink: Dirty Martini

Revolutionerne vælter ind over agent 007 i 'Spectre'

Bond skifter drink i den kommende film 'Spectre'. (Foto: All Over)
Bond skifter drink i den kommende film 'Spectre'. (Foto: All Over)

James Bond foretrækker fortsat martini, men i 'Spectre' bliver drinken mere 'beskidt', skriver VG.

Flere frygtede måske, at James Bond helt var gået over til øl, da han pludselig i 'Skyfall' blev set med en flaske Heineken.

Se også: Hemmelig agent ødelægger luksusbiler for 246 mio. kr.

Men en kilde fortæller nu britiske The Guardian, at 007's favorit-drink stadig er martini - men med en ny tvist.

Beskidt drink
I den kommende film skifter Daniel Craigs rollefigur nemlig fra den velkendte vodka/martini med en strimmel citron til en såkaldt 'beskidt martini'.

- Man får en oliven at se i glasset, forklarer Bond-kilden.

Der er således tale om intet mindre end en revolution, men mon ikke en 'beskidt martini' også kan fås 'shaken, not stirred'?

Den nye drink dukker op i en scene, hvor den britiske agent besøger en bar med en af 'Spectres' nye Bond-kvinder, den franske skuespiller Léa Seydoux.

Se også: James Bond afviser Star Wars

- Bond bestiller en dirty martini for at imponere sin date. Det hele er vældigt sensuelt. De, som går op i det traditionelle, vil måske synes, at det er lidt mærkeligt, men drinken er faktisk et godt valg til en professionel drabsmand, som har svært ved at lade være med at forføre kvinder.

Sponsor-sprut
Ifølge The Guardian består en traditionel 'dirty martini' af vodka, tør vermouth, sicilianske oliven og en smule saltlage.

Bonds verdensberømte favorit-cocktail blev ifølge Daily Mail for første gang introduceret i Ian Flemings bog 'Dr No' i 1958. Den gang bestilte Bond følgende i baren:

'Jeg vil have en medium vodka dry martini - med en strimmel citronskal. 'Shaken, not stirred'. Så er du sød. Jeg foretrækker russisk eller polsk vodka'.

Se også: Daniel Craig takker nej til 34 millioner kroner fra Sony

Sidste år blev det afsløret, at den polske vodkaproducent Belvedere har indgået en eksklusiv sponsoraftale med Sony, som indebærer, at 007 vil fortsætte med at 'foretrække' polsk vodka i de næste Bond-film.

Det er foreløbig ikke kendt, hvor meget selskabet betalte for aftalen, men britiske  The Telegraph mener, at Belvedere må have betalt mindst lige meget som Heineken, som ifølge avisen gav omkring 800 millioner kroner for at få sin øl vist i Daniel Craigs hånd i 'Skyfall' i 2012.

11 kommentarer
Vis kommentarer