Britisk komiker ramt af kræft

Engelsk komiker og skuespiller Stephen Fry fortæller, at han fået diagnosticeret prostatakræft

Stephen Fry affotograferet til Emmy-prisoverrækkelsen omkring ti år, før han fik kræft. Foto: AP
Stephen Fry affotograferet til Emmy-prisoverrækkelsen omkring ti år, før han fik kræft. Foto: AP

Den 60-årige Stephen Fry, der har medvirket i et hav af engelske tv-serier og film, herunder 'Fry and Laurie' og 'Jeeves and Wooster', fortæller i en video på sin hjemmeside, at han har fået prostatakræft.

For at komme sygdommen til livs var han i januar på operationsbordet og har således fået prostata og 11 lymfekirtler fjernet.

- Det er noget af en omgang at være under en operation som den. Der bliver lavet fem huller i dig - det er som at blive dolket fem gange. Det er den samme traumatiserende effekt, siger Stephen Fry i videoen.

- Det er ret uværdigt og uheldigt, tilføjer han.

Har ikke spredt sig
I Danmark får omkring 4365 mænd ifølge Kræftens Bekæmpelse hvert år konstateret prostatakræft.

Langt de fleste 'lever med sygdommen' så at sige, men hvis ikke kræften bliver opdaget i tide, kan den sprede sig til andre dele af kroppen.

Stephen Fry fortæller, at det ikke lader til, at kræften har spredt sig til andre dele af hans krop.

- Det lader ikke til at have spredt sig, og du vil ikke have at den spreder sig fra et område til et andet, men en af lymfekirtlerne har haft behov for at blive overvåget, siger han.

Se også: Komiker forsøgte selvmord

Fry uddyber, at kræften blev opdaget ved en tilfældighed, efter han blev tjekket for influenza. En fuldkommen helbredsundersøgelse afslørede kræften.

Efterfølgende fik han sine såkaldte psa-tal målt, og en mr-scanning slog fast, at der var tale om prostatakræft.

Rygter spredte sig
Det var ikke udelukkende med sin gode vilje, at Stephen Fry står frem på denne måde og fortæller åbenhjertigt om sygdommen.

Han følte, at det var en nødvendighed, efter rygter begyndte at rumstere.

- Cancer er noget, der har stor betydning. 'Jeg har cancer', blev jeg ved med at sige til mig selv. 'For guds skyld - det er ikke meningen, at jeg skal have cancer', tænkte jeg, siger Stephen Fry og fortsætter:

- Jeg ved, at det er en kliche, men man tænker ikke, at man selv får kræft. Man tænker, at andre får kræft.

28 kommentarer
Vis kommentarer