Brød ind i hus og boede der i ti dage

Channing Tatums stalker er blevet tildelt et polititilhold, efter at hun brød ind i skuespillerens hjem og slog sig ned

Channing Tatum med kæresten, Jessie J, der ikke er blevet en del af polititilholdet. Foto: Warner/Butler Mega
Channing Tatum med kæresten, Jessie J, der ikke er blevet en del af polititilholdet. Foto: Warner/Butler Mega

En kvinde, der tilsyneladende er besat af Hollywoodstjernen Channing Tatum, har fået et polititilhold.

Det skriver TMZ, der kan fortælle, at tilholdet også gælder i forhold til 'Magic Mike'-stjernens ekskone Jenna Dewan og deres barn Everly, som kvinden skal holde sig mindst 90 meter fra.

Se også: Afslører intime detaljer: - Jeg er panseksuel

Årsagen til det drastiske tiltag er da også ganske skræmmende. Tilbage i juni måned brød kvinden ind i skuespillerens hjem, mens han var udenbys, hvor hun valgte at slå sig ned. I hele ti dage rendte hun rundt i det tomme hjem.

Det noget aparte indbrud fik dog en brat afslutning, da Tatums personlige assistent opdagede hende og foretog en civil anholdelse, indtil politiet kom og tog over.

Channing Tatum i rollen som Magic Mike. Foto: TV2
Channing Tatum i rollen som Magic Mike. Foto: TV2

Ifølge TMZ havde kvinden personlige ejendele med, så hun rigtig kunne føle sig hjemme, og her lyder det også, at hun tidligere har henvendt sig på matriklen, hvor hun har påstået, at hun og Tatum kendte hinanden.

Se også: Britney Spears viser kæresten frem

Det kom frem i retten, hvor der også blev læst en e-mail op, hvor kvinden påstod, at hun var i et forhold med Tatum, og at hun mente, han kommunikerede med hende gennem musik. Javel ja.

Polititilholdet gælder i fem år.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere