Bruger vanvittigt beløb

Livet som international kendis kan være en dyr affære, når man som Kardashian-klanen bruger vanvittige summer på sikkerhed

Kylie Jenner er opvokset i rampelyset, og det har sin pris. Foto: Broadimage/Shutterstock
Kylie Jenner er opvokset i rampelyset, og det har sin pris. Foto: Broadimage/Shutterstock

Det har sin pris at være en del af verdens måske mest kendte familie. Og den er dyr.

Det afslører Caitlyn Jenner, der for tiden kan opleves i tv-programmet 'I'm a Celebrity... Get Me Out Of Here!'. Her faldt snakken på, hvorvidt den kendte Kardashian-klan har brug for ekstra sikkerhed - ganske enkelt fordi de er så kendte.

Kylie Jenner kan godt finde det helt store smil frem i dag. Hun har lige scoret fire milliarder kroner ved en god handel. (Foto: Shutterstock) Intl. kendte - 18. nov. 2019 - kl. 19:43 Verdensstjerne tjente fire milliarder på en dag

Og her kom Caitlyn Jenner med en opsigtsvækkende afsløring.

- Der er brug for sikkerhed overalt. Jeg vil anslå, at Kylie (Jenner, red.) bruger et sted mellem 300.000-400.000 dollars om måneden på sikkerhed. Det er overalt, hun bevæger sig. En omfattende affære, fortalte Caitlyn Jenner ifølge talrige internationale medier som FemaleFirst.

Beløbet svarer i danske kroner til 2-2,7 millioner, som hun må hive op af lommen hver eneste måned. Året rundt.

Der er mange, der har interesse i Kylie Jenner. Og det er ikke udelukkende positivt. Foto: Ritzau Scanpix
Der er mange, der har interesse i Kylie Jenner. Og det er ikke udelukkende positivt. Foto: Ritzau Scanpix

Det er trist
Frygten for at der skulle hænde dem noget ondt, er ikke helt ubegrundet. Kim Kardashian blev i 2016 udsat for et røveri i Paris, og 22-årige Kylie Jenner har selv oplevet, hvordan en stalker dukkede op på hendes dørtrin, bankede aggressivt på døren og krævede at tale med hende.

Se også: Kylie Jenner synger morgensang for datteren - nu går nettet i selvsving

Han blev hurtigt fjernet af en sikkerhedsvagt, og tidligere på måneden blev han idømt et års fængsel, ligesom et polititilhold blev sat i værk.

Det høje pengebeløb fik de andre deltagere til at spørge, hvordan Caitlyn Jenner har det med, at hendes børn skal leve under så voldsomme sikkerhedsforanstaltninger, og her lød svaret:

- Det er trist, men det har været sådan i evigheder. De kan godt lide at have sikkerhedsfolkene omkring sig.

Kylie Jenner har utrolige 152 millioner følgere på Instagram. Foto: Erik Pendzich/Shutterstock
Kylie Jenner har utrolige 152 millioner følgere på Instagram. Foto: Erik Pendzich/Shutterstock

I programmet fortalte Caitlyn Jenner også, hvordan det succesrige realityprogram 'Keeping up with the Kardashians' kom i stand.

- Kris (Jenner, red.) og jeg sad på sengen, og 'The Osbournes' var på (tv'et, red.). Det var virkelig populært på et tidspunkt, og med Kris skal du bare sige 'go', så er hun allerede i gang, sagde Caitlyn Jenner og tilføjede:

- De gav os seks afsnit og ét kamera, og så begyndte vi at filme. Inden vi var færdige, bestilte de yderligere 12 afsnit, og nu er vi på langt over 500.

91 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere