Bukserne revnede: Kravitz viste sjoveren på scenen

Lenny Kravitz' læderbukser kunne ikke klare presset, da han holdt koncert i Sverige. Se klippet i playeren nedenfor

Se klippet her

Lenny Kravitz ved åbenlyst, hvordan man får publikum i stemning til en koncert.

Publikum fik i hvert fald meget mere, end de havde betalt for, da de troppede op til Lenny Kravitz' koncert i Gröna Lund i Stockholm mandag.

Publikum heppede lystigt fra tilskuerrækkerne, mens den 51-årige multikunstner gav den gas på scenen.

Iført stramtsiddende læderbukser og guitar fremførte han coverversionen til The Guess Who's 'American Woman'.

På et tidspunkt får den alt, hvad den kan trække, og den erfarne sanger går ned i hug - men her går den så ikke længere.

'Commando'
De stramme læderbukser giver nemlig efter, og der kommer en stor revne i bukserne med frit udsyn til godterne. Ved samme lejlighed blev det så også klart, at Kravtiz - i hvert fald til denne koncert - optrådte 'commando'.

Blandt publikum var en ægte fan, Magnus, som har været til mange Kravitz-koncerter. Han havde dog aldrig set så meget af sit idol.

- Det sjove er, at jeg kan huske, at han sagde i et gammelt interview, at han aldrig bærer undertøj. Det kan han vel bebrejde sig selv nu, siger Magnus.

Men selv med revnede bukser færdiggør den professionelle sanger nummeret, som om ingenting er hændt.

Kort efter forsvandt Kravitz dog om bag scenen i flere minutter, og han kom tilbage iført en ny mundering.

Se den sjove episode i klippet ovenfor.

1 af 2 
2 af 2 
22 kommentarer
Vis kommentarer