Caitlyn vil tættere på sine ældste børn

Bruce ønskede ikke sin ældste datter og mødte ikke op til fødslen. Men nu vil Caitlyn gøre det godt igen

Se Jenner på forsiden Vanity Fair. (Video: AP)

Da Caitlyn Jenner en gang var en mand, ønskede hun ikke, at hendes ældste datter skulle komme til verden. Faktisk mødte hun slet ikke op på hospitalet, da datteren skulle fødes.

Alt dette kommer frem i lyset, efter den tidligere sportsstjerne introducerede verden til den nye kvindelige identitet: Caitlyn Jenner.

Caitlyn Jenner på forsiden af Vatnity Fair. (Foto: AP) Intl. kendte - 2. jun. 2015 - kl. 11:21 Obama roser Jenners store mod

Det skete på coveret af juni-nummeret af Vanity Fair Magazine, der blev offentliggjort mandag.

Jenners datter, der i dag er 34 år, har fortalt, at hun ikke vidste, at hendes far ikke ønskede hende, før hun blev 13 år. Det skriver Daily Mail.

- Jeg vidste aldrig, at han ikke var ved min fødsel, før jeg blev 13, og vi skændtes over telefonen omkring nogle penge, fortæller hun magasinet og tilføjer:

- Han blev ved med at sige: du kender ikke hele historien.

Artiklen fortsætter under billedet...

Casey Jenner smækkede røret på og spurgte sin mor Chrystie Crownover, hvad det handlede om. Og så fortalte moderen hele historien.

Bruce Jenner - der i dag hedder Caitlyn Jenner - blev gift første gang med Chrystie Crownover. De var sammen fra 1972 til 1981. Han fik Burton og Cassandra, og da ægteskabet var ved at gå i stykker, fandt parret ud af, at Chrystie Crownover var gravid igen.

Denne gang med Casey. Og da hun blev født 10. juni 1980, var Bruce Jenner - nu Caitlyn Jenner - grædende på et hotelværelse i Kansas City.

Bruce Jenner hedder nu Caitlyn Jenner og er en kvinde. (Foto: HH/All Over Press) Intl. kendte - 1. jun. 2015 - kl. 18:58 Bruce Jenner på Vanity Fair-forside som kvinde

- Under de omstændigheder kunne jeg slet ikke se mig selv være tilstede på hospitalet, fortæller Caitlyn Jenner til magasinet.

Allerede tilbage i 1980 fortalte Jenner til Playboy-magasinet, at hans første reaktion var, at han ikke ville have barnet.

I interviewet med Diane Sawyer, hvor Jenner første gang talte ud omkring sin forandring fra mand til kvinde, indrømmede hun, at hun ikke har været nok tilstede som forælder til Burt, Casey, Brandon og Brody.

Men efter transformationen fra mand til kvinde er sket, taler hun mere med sin ældste datter Casey end nogensinde før.

- Jeg var bekymret for, at jeg ikke ville sige de rigtige ting, opføre mig på den rigtige måde eller virke afslappet nok, fortale Caitlyn til Vanity Fair og tilføjer:

- Vi har talt mere end nogensinde. Vi kan bare være piger sammen nu.

Se billeder af familien HER

Ekstra Bladets flash!-redaktion er på Facebook. Klik HER, tryk 'like' og følg med i de seneste nyheder om kendte, kongelige, musik, tv og film.

15 kommentarer
Vis kommentarer