Chaplins hemmelige sexkrav afsløret

Charlie Chaplins hidtil ukendte skilsmissepapirer er fundet i en nedlagt bank

Charlie Chaplin ville ifølge skilsmissepapirerne have en trekant med hans tyve år yngre kone og en anden kvinde - det var ulovligt i 1920'erne.
Charlie Chaplin ville ifølge skilsmissepapirerne have en trekant med hans tyve år yngre kone og en anden kvinde - det var ulovligt i 1920'erne.

Den lille sorthårede skuespiller var elsket over hele verden. Men nu viser det sig, at han var en grusom og umenneskelig tyran over for en af sine koner.

Det afslører parrets hidtil hemmelige skilsmissepapirer, som den britiske avis The Times har fået adgang til.

Papirerne, der er fra 1927, blev fundet i en nedlagt bank i Los Angeles. Og i dem står der angiveligt, at Charlie Chaplin forførte sin kone Lita Grey, da hun var bare 15 år gammel - han selv var 35.

Grey og Chaplin mødte hinanden første gang, da Lita Grey var blot otte år. Hun arbejde sammen med ham, da hun var tolv i filmen 'The Kid', og de mødtes så igen, da hun var 15.

Lita Grey blev gravid som 16-årig, hvor hun nægtede at følge Chaplins ønske om at få en abort, da det heller ikke dengang var lovligt at have sex med en mindreårig. Herefter skulle hendes mor ifølge papirerne have truet Charlie Chaplin med at melde ham til politiet, hvis ikke han giftede sig med Lita Grey.

Og truslen virkede vist. For parret giftede sig i al hemmelighed i Mexico i 1924 på trods af, at Lita Grey endnu ikke var myndig.

Ifølge The Times sagde Chaplin dengang til sine venner, at ægteskabet var et bedre alternativ end fængsel.

Artiklen fortsætter under billedet...

Chaplin har i alt fået ti børn med flere forskellige koner. Det sidste barn fik han, da han var 73 år. (Foto: AP)
Chaplin har i alt fået ti børn med flere forskellige koner. Det sidste barn fik han, da han var 73 år. (Foto: AP)
 

Trusler på bryllupsnatten
Skilsmisse-papirerne vidner om en Chaplin, der ikke var ligeså sjov og finurlig som i de mange film, han gennem årene har medvirket i.

Ifølge papirerne skulle han have opført sig 'grusomt og umenneskeligt' mod sin kone, og på bryllupsnatten truede han angiveligt med, at ægteskabet aldrig ville komme til at vare.

- Jeg skal gøre dig så syg, at du ikke orker at leve med mig, skal han have sagt.

The Times skriver også, at Lita Grey hævdede, at Chaplin kom med 'frastødende, nedværdigende og krænkende' seksuelle krav og tvang hende til at udføre seksuelle handlinger, som var ulovlige i Californien i 1920-tallet.

Daily Mail har også set skilsmissepapirerne, og de skriver, at denne tvang blandt andet gik ud på en trekant med en anden kvinde.

- Alle mennesker gør sådan nogle ting. Du er min kone, og du må gøre det, jeg har lyst til, hævder skilsmisse-papirerne at Chaplin skulle have sagt.

Dyreste skilsmisse i sin tid
Af papirerne fremgår det også, at det lykkedes Lita Grey at få det, der dengang var verdens dyreste skilsmisseopgør - på 825.000 dollar. Chaplin og Grey blev skilt i 1927 - og nåede altså kun at være gift i tre år.

Det er John Cabello, der sælger skilsmissepapirerne, og han siger til Daily Mail, at han fik dokumenterne fra en person i USA, som fik til opgave at rydde op i de gamle bankpapirer i Los Angeles.

- Han fik at vide, at de ville blive smidt ud, så i stedet beholdte han dem, siger han til Daily Mail.

Prisen på de historiske skilsmissepapirer er lige nu knap 160.000 danske kroner.

Charlie Chaplin, der var født Charles Spencer Chaplin, døde i 1977 - 88 år gammel. Lisa Grey gik bort i 1995 - 87 år gammel.

De fik to sønner sammen - Charles Chaplin, Jr. og Sydney Earl Chaplin. Chaplin har haft flere koner med hvem han har fået børn med. Det sidste barn blev født i 1962, h vor Chaplin var 73 år.

Den gængse historie lyder, at Chaplin blev født i London i en fattig familie. Senere fandt den britiske efterretningstjeneste dog ud af, at der ikke fandtes nogle officielle dokumenter om en Charles Spencer Chaplin i England før 1920.

Det startede spekulationer om, hvor Chaplin egentlig stammede fra. Han kan i stedet være født i en sigøjnerlejr i Black Path Park i Smethwick ved Birmingham.

1 af 3 Chaplin har i alt fået ti børn med flere forskellige koner. Det sidste barn fik han, da han var 73 år. (Foto: AP)
2 af 3 (Foto: AP)
3 af 3 Charlie Chaplin ville ifølge skilsmissepapirerne have en trekant med hans tyve år yngre kone og en anden kvinde - det var ulovligt i 1920'erne.
99 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!