Charlie Sheen i nye problemer

Der har været overraskende stille om den amerikanske skuespiller Charlie Sheen de seneste år, men nu retter hans ekskone igen hårde beskyldninger mod ham

Charlie Sheens ekskone Denise Richards er ikke tilfreds med, at hendes eksmand ikke betaler de børnebidrag, som han er dømt til at skulle. Foto: Chris Pizzello/AP
Charlie Sheens ekskone Denise Richards er ikke tilfreds med, at hendes eksmand ikke betaler de børnebidrag, som han er dømt til at skulle. Foto: Chris Pizzello/AP

Charlie Sheen er havnet i problemer - igen.

Den verdenskendte amerikanske skuespiller har igennem sin karriere været forfulgt af dårlig omtale, og nu er han havnet i alverdens medier igen. Denne gang er det hans ekskone Denice Richards, der har fået nok.

Hun mener, at Charlie Sheen skylder hende 450.000 dollars (ca. tre millioner kroner) i børnebidrag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Charlie Sheen og Denise Richards dengang alt var fryd og gammen i 2002. Foto: AP
Charlie Sheen og Denise Richards dengang alt var fryd og gammen i 2002. Foto: AP
 

Det viser retsdokumenter fra august måned, som de to amerikanske medier People og US Weekly er kommet i besiddelse af.

'(Sheen) har ødslet over 24 millioner dollars (ca. 162 millioner kroner), som han fik i forbindelse med sin fratrædelse i 'Two and a Half Men,' væk på sin personlige gæld og ekstravagante livsstil i stedet for at betale børnebidrag', står der ifølge de to medier i retsdokumenterne.

Se også: Filmstjerne på røven: Har taget hul på sine sidste 60 millioner

Dømt i 2016
Siden han blev dømt til at betale børnebidrag i 2016, mener Denise Richards, at Charlie Sheen har undladt 'at betale 450.000 dollars i børnebidrag og i stedet flytte over 600.000 dollars (ca. fire millioner kroner) rundt blandt voksne familiemedlemmer og hæve flere tusinde dollars i kontanter til eget forbrug'.

De to Hollywood-stjerner blev skilt tilbage i 2006 efter tre års ægteskab. Sammen har de døtrene Sam på 15 og Lola på 14.

Charlie Sheen, der også har tvillinger med sin anden ekskone Brooke Mueller, har tidligere udtalt, at han ikke længere har råd til at betale børnebidrag, efter han er blevet 'blacklisted' fra Hollywood.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Charlie Sheen og Brooke Mueller. Hun har tidligere anklaget ham for at true hende med en kniv. Foto: Chris Pizzello/AP
Charlie Sheen og Brooke Mueller. Hun har tidligere anklaget ham for at true hende med en kniv. Foto: Chris Pizzello/AP
 

'Jeg har ikke været i stand til at finde fast arbejde, og jeg er 'blacklisted' fra mange i underholdningsbranchen,' påstår han ifølge retsdokumenterne. 'Det har været medvirkende til, at jeg ikke tjener så meget mere.'

Se også: Charlie Sheen er på røven: Vil sælge værdifuld samling

- Jeg er ikke grådig
Det tror Denise Richards dog ikke på, og hun mener i stedet, at hendes eksmand er ved at sikre hende den direkte kurs mod fallit.

Hun medvirker i den seneste sæson af 'The Real Housewives of Beverly Hills', og her fortæller hun, at hun ikke fik lavet en ægtepagt, da hun blev gift med Charlie Sheen.

- Jeg kunne have forlangt halvdelen af hans indtægt, men det ville jeg ikke, for jeg er ikke grådig, lød det.

Hvornår de to mødes i retten igen - og om de gør, er endnu ikke fastlagt.

64 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere