Charlie Sheen langer ud efter Donald Trump

Den amerikanske skuespiller Charlie Sheen er ikke stor fan af Donald Trump

Charlie Sheen har tidligere anmodet om at blive Trumps vicepræsident. (Foto: AP)
Charlie Sheen har tidligere anmodet om at blive Trumps vicepræsident. (Foto: AP)

Det er ikke mange varme følelser, som den amerikanske skuespiller Charlie Sheen, der er mest kendt for sin rolle i tv-serien 'Two and a Half Men', nærer for den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump.

Det gjorde stjernen i weekenden klart på sin twitterprofil, hvor han bad USA om at vågne op.

- Hey Trump, en farce eller en komedie er bedst spillet, en tragedie er bedst læst derhjemme. Amerika, vær sød at vågne op, skrev skuespilleren der til sit tweet tilføjede hastagget #AnyonebutTrump med henvisning til, at han gerne ser enhver anden end den farverige erhvervsmand på præsidentposten.

Ifølge den amerikanske, politiske avis 'The Hill' har den 50-årige skuespiller tidligere været ude med riven efter Donald Trump. Tilbage i juli sidste år skulle han have kaldt Donald Trump for 'en skammelig bunke af idioti'.

Men en måned senere i august sidste år var tonen dog en helt anden, da skuespilleren var aktiv på Twitter.

- Hvis Trump vil (have) mig, vil jeg være hans VP (vicepræsident red.), skrev Charlie Sheen efterfulgt af hashtagget #TrumpSheen16.

Se også: Skandale-Sheen: Creme var skyld i mit nedbrud

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere