CNN dæmpede lyden under Madonnas kvinde-tale

Den 58-årige sangerinde var så ophidset, at der røg en finke af fadet. Det blev for meget for tv-stationen

Godt en halv million kvinder var i går på gaden i Washington for at demonstrere for kvinders rettigheder og mod USAs nyindsatte præsident, Donald Trump.

Adskillige kendte kvinder gik med i marchen, der bredte sig til andre lande - blandt andet også Danmark.

I Washington fik Madonna taletid, og hendes ord til sine medsøstre fik stor opmærksomhed fra alverdens medier.

Se også: Madonna og andre kendte marcherer imod præsident Trump

CNN sendte live fra marchen og fra den 58-årige sangerindes tale. Men Madonnas ordvalg blev for voldsomt for tv-stationen, der valgte at skrue ned for lyden og undskylde. Det skriver flere amerikanske medier.

- Velkommen til kærlighedens revolution. Til oprøret. Til vores afvisning af, at kvinder skal acceptere denne nye tid med tyranni. Vi er ikke bange. Vi er ikke alene. Vi vil ikke trække os, tordnede popikonet, da hun gik på scenen.

CNN-panikken opstod først, da hun kom til at slutte en sætning med det forbudte f-ord.

- Til alle, der siger, at denne march ikke kommer til at føre til noget: Fuck jer!

Så kan det nok være, at de fik travlt med at skrue på knapperne hos CNN. De valgte simpelthen at slukke for lyden på live-udsendelsen, og en kvindestemme forklarede undskyldende, at de ikke vidste, at Madonna ville bruge sådan et sprog.

Express Yourself...............So you can Respect Yourself. On Stage at the Women's March In D.C.

Et billede slået op af Madonna (@madonna) den

Kort efter kom lydsignalet tilbage, og seerne kunne se, at sangerinden tog en sådan 'pussy hat' på - en hat, der er blevet et symbol på kvinders kamp for deres medsøstres rettigheder.

CNN har Madonnas tale liggende på deres hjemmeside. Her er det forbudte ord blevet erstattet af det legendariske biiiiiip.

This is awesome United sisters of America! #womensmarchonnyc

Et billede slået op af Helena (@helenachristensen) den


Danske Helena Christensen deltog i  den kvindemarch, der fandt sted i New York.

 

37 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere