Cosby anklages igen: Også af tidligere Mrs. America

Tre kvinder står i aften frem og retter flere og nye sex-anklager mod tv-lægen Bill Cosby

I november 2014 blev en tidligere bortcensureret interviewbid med Bill Cosby omhandlende voldtægtsanklager offentliggjort. (Video: AP)

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Listen af ofre vil ingen ende tage, når den formodede gerningsmand har aliaset Dr. Huxtable.

Tre kvinder, som ikke tidligere har stillet sig frem og beskyldt den tidligere medie-darling for den uendelige liste af sexovergreb, retter nu nye beskyldninger mod Bill Cosby.

Det oplyser kvindernes forsvarsadvokat Gloria Allred i en mail her til aften til Ekstra Bladet.

- En af ofrene er tidligere Mrs. America, en anden var cocktail-tjener på en jazz-klub, som tit blev frekventeret af Mr. Cosby. Den tredje kvinde blev introduceret til Mr. Cosby efter en ven foreslog, at Cosby kunne hjælpe hende med at komme i Playboy Magazine, da Mr. Cosby var venner med Hugh Hefner, oplyser Gloria Allred.

Se også: Forsvar: Kan Cosbys store penis give hukommelsestab?

Lang liste - én retssag
Sammen med de tre kvinder, vil hun senere i aften, kl. 21 dansk tid, uddybe de nye anklager på et pressemøde, der finder sted i Los Angeles.

Gloria Allred repræsenterer i forvejen 23 af de over 40 kvinder, som igennem det seneste år offentligt har anklaget den tidligere så populære tv-læge for sexovergreb. Ikke mindst den i dag 55-årige Judy Huth, der som den eneste af de mange kvinder, er lykkedes at slæbe Cosby i retten, fordi hun ifølge anklagerne blev udsat for overgreb, da hun var 15 år gammel.

De andre påståede overgreb, hvoraf nogle går helt tilbage til 1967, er forældede og kvinderne har derfor ikke mulighed for at føre Bill Cosby gennem en straffesag. Fælles for de mange forskellige beretninger lyder det, at 80'ernes helt store tv-stjerne benyttede en fremgangsmåde, hvorpå han bedøvede pigerne og herefter forgreb sig på dem.

Dert bliver en hård tørn for Bill Cosby d. 9. oktober. Foto: AP Intl. kendte - 6. aug. 2015 - kl. 11:29 Nu skal Cosby i retten

Ærestitlerne forsvinder på stribe
I retsdokumenter, der for nylig er blevet offentliggjort, fra 2004-sagen hvor Andrea Constand førte den i dag 77-årige Cosby gennem en civil retssag, afsløredes det for nylig, at skuespilleren indrømmede, at han benyttede sig af pillerne Quaaludes i forsøget på at få sex med kvinder, han fandt interessante.

Offentliggørelsen har fået flere offentlige institutioner til at tage afstand til Hollywood-stjernen.

- Mr. Cosbys opførsel, som han har indrømmet, står i skærende kontrast til, hvad vi forventer af ethvert individ med forbindelse til Brown. Det er særligt foruroligende at vores universiteter forsætter med at blive konfronteret med meget reelle udfordringer af seksuel vold og i samfundet som helhed. Havde dette være kendt i 1985 ville han aldrig have modtaget en ærestitel, lød ordene fra Brown Universitets rektor så sent som i denne uge, da de fratog Cosby en ærestitel.

Intl. kendte - 19. jul. 2015 - kl. 15:51 Nye uhyrlige detaljer om Cosbys overgreb mod unge kvinder

Retssalen venter om hjørnet
Komikerens ser dermed ikke kun sit vellidte ry flosset fra de mange sexanklage men bogstavelig talt flået fra hinanden. Så sent som sidste uge fratog også Fordham Universitet tv-lægen hans ærestitler. Det er første gang nogensinde i universitetets historie.

Så sent som i juli valgte Spelman College at afhænde et såkaldt Cosby-professorat, trods det faktum, at han og hustruen Camile har doneret over 20 mio. $ til netop Spelman College tilbage i 1980'erne. Rækken af andre skoler, der også har slået hånden af den sex-anklagede Dr. Huxtable dækker dog over endnu flere og bl.a. New York Universitet har nu fjernet Cosbys navn fra deres 'Future Filmmakers Workshop' program.

I starten af oktober skal Cosby i retten og afgive sit vidneudsagn om sexanklagerne fra Judy Huth, der hævder, hun blev overgrebet i 1974 på Playboy Mansion. Det er fortsat uvist, om Cosby, der netop skal afhøres af Gloria Allred, får held til at besvare spørgsmålene for lukkede døre og uden offentlighedens tilstedeværelse.

1 af 3 35 kvinder stillede op i New York Magazine i juli/august-nummeret og fortalte deres oplevelse med tv-lægen. (Foto: AP)
2 af 3 Mange af de påståede overgreb går helt tilbage til midt 1960'erne og er derfor forældede i strafferetslig sammenhæng. (Foto: AP)
3 af 3 Ærestitlerne falder fra som listen af påståede sexovergreb bliver længere og længere. (Foto: AP)
32 kommentarer
Vis kommentarer