Cosby for retten i sexsag: Risikerer 10 års fængsel

Den amerikanske skuespiller risikerer 10 års fængsel, hvis han kendes skyldig i drug-rape

Bill Cosby ankommer til dagens retshøring i Pennsylvania. Video: AP

Så er der ingen vej uden om for den skandaliserede skuespiller Bill Cosby.

En dommer i Pennsylvania har netop afgjort, at der skal indledes en regulær retssag mod den amerikanske skuespiller, der anklages for voldtægt.

Domstolen traf afgørelsen tirsdag, efter at bevismateriale og vidneudsagn mod Cosby var blevet gennemgået ved et retsmøde i byen Norristown.

Cosby, 78, risikerer 10 års fængsel, hvis han kendes skyldig i anklagerne, skriver Associated Press.

- Mr. Cosby, held og lykke til dig, sagde dommer Elizabeth McHugh til skuespilleren, der var til stede under retsmødet.

- Tak, svarede han høfligt.

Bill Cosby vinker til forsamlingen, da han tirsdag ankommer til Montgomery County Courthouse i Norristown i Pennsylvania. (Foto. AP)
Bill Cosby vinker til forsamlingen, da han tirsdag ankommer til Montgomery County Courthouse i Norristown i Pennsylvania. (Foto. AP)
 

Se også: Hugh Hefner afhørt i Bill Cosby-sexsag

Der var ingen konfrontation i retten mellem Bill Cosby og kvinden, Andrea Constand, der anklager ham for at have forgrebet sig på hende i Philadelphia i 2004.

Men Constands tidligere erklæringer fra politirapporter blev læst op i retssalen.

Ben som gelé

Constand har til politiet forklaret, at hun havde fået alkohol og piller, før hun blev udsat for seksuelle overgreb i Cosbys hjem.

- Jeg sagde til ham: 'Jeg kan ikke engang tale'. Jeg begyndte at gå i panik, hedder det i en af kvindens udtalelser.

Den amerikanske skuespiller risikerer op til 10 års fængsel. (Foto: AP)
Den amerikanske skuespiller risikerer op til 10 års fængsel. (Foto: AP)
 

Se også: Cosbys kone tvunget til at vidne

Constand har forklaret, at hun fik tre piller, som ifølge skuespilleren var 'urtemedicin'. Men pillerne gjorde hende svag og forsvarsløs, har hun forklaret.

- Alt blev uklart, og jeg blev svimmel. Jeg fik kvalme, har hun fortalt til politiet, hvor hun også oplyste, at hendes ben blev som 'gelé'.

Cosby, der tidligere har afgivet forklaring i en civil retssag, har fortalt, at han gav kvinden en halv pille allergimedicin af mærket Benadryl, inden de havde gensidig sex.

Gensidig sex

Bill Cosby skal tilbage til retten i Norristown 20. juli, hvor dommeren vil fastsætte en dato for retssagens begyndelse.

Dermed har Cosby og hans advokater mindre end to måneder til at indgå en aftale med anklageren, hvis skuespilleren altså vil undgå at sagen kommer for et nævningeting.

Se også: Cosby tvinges til at tale i sag om 15-årig pige

Andrea Constand er langt fra alene om at anklage den engang så folkekære komiker for såkaldte drug-rapes.

Cirka 50 kvinder har anklaget Cosby for overgreb, som går så langt tilbage i tid som til 1960'erne.

Mange af sagerne er forældede, og sagen i Pennsylvania er den eneste, som indtil videre har ført til en retssag.

Bill Cosby opnåede sin største succes i rollen som den lune fødselslæge og familiefar Cliff Huxtable i tv-serien The Cosby Show.

24 kommentarer
Vis kommentarer