Coster-Waldau nomineret til en Emmy

'Game of Thrones' sætter tirsdag rekord og skriver tv-historie med sine 32 Emmy-nomineringer, hvoraf en går til danskeren

Nikolaj Coster-Waldau. Foto: HBO/Canal+
Nikolaj Coster-Waldau. Foto: HBO/Canal+

Den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau er nomineret til en Emmy-statuette for bedste mandlige birolle.

Det står klart, efter at de nominerede tirsdag er blevet offentliggjort i Los Angeles i USA.

Se også: 'Game of Thrones'-dom: Historisk kedeligt

Coster-Waldau er nomineret for sin rolle i 'Game of Thrones'.

Danskeren var nomineret til en Emmy i samme kategori sidste år.

Dengang måtte han dog tage til takke med nomineringen, da hans kollega fra 'Game of Thrones' Peter Dinklage løb med statuetten.

Sætter rekord
Det amerikanske fantasy-serie 'Game of Thrones' kan, hvis alt går vel, få 32 Emmy-statuetter med hjem fra dette års prisuddeling.

Ifølge nyhedsbureauet AP sætter den populære tv-serie rekord med de 32 nomineringer.

Se også: Sådan bruger Coster-Waldau sin formue

Serien, der tidligere i år sendte ottende og sidste sæson er blandt andet nomineret til prisen for bedste dramaserie.

Det bedste i tv
En anden HBO-serie 'The Marvelous Mrs. Maisel' opnåede med 20 nomineringer næstflest nomineringer, mens 'Chernobyl' - ligeledes en HBO-serie - med 19 nomineringer fik tredjeflest.

Emmy-uddelingen belønner de bedste præstationer inden for tv i modsætning til Oscar-uddelingen, der fokuserer på de bedste filmpræstationer.

Selve prisuddelingen finder sted den 22. september i Microsoft Theater i Los Angeles.

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere