Dansk stjerne: Jeg gav Madonna en lussing

Brigitte Nielsen blev utrolig sur, fordi Madonna trådte hende over tæerne på en natklub, fortæller hun

Her ses Madonna i 1990 tre år efter, at Brigitte Nielsen hævder, at hun gav verdensstjernen en lussing. (Foto: AP)
Her ses Madonna i 1990 tre år efter, at Brigitte Nielsen hævder, at hun gav verdensstjernen en lussing. (Foto: AP)

Den danske stjerne Brigitte Nielsen, der blandt andet blev verdensberømt på grund af sit ægteskab med selveste Sylvester Stallone, afslører nu i det amerikanske talkshow 'The Talk'. at hun helt tilbage i 1987 gav verdensstjernen Madonna en lussing, mens de begge var på den samme natklub.

'I 1987 var jeg på en natklub sammen med Madonna, og hun blev ved med at træde mig over tæerne. Hun var meget ubehøvlet, og jeg endte med at give hende en lussing i ansigtet, fortæller den danske 56-årige stjerne Brigitte Nielsen.

Det skriver flere medier heriblandt Fox News

Brigitte Nielsen skældte voldsomt ud på Madonna i et amerikansk talkshow.
Brigitte Nielsen skældte voldsomt ud på Madonna i et amerikansk talkshow.

Eskorteret ud
Det voldsomme opgør med Madonna førte til, at Brigitte Nielsen efterfølgende blev eskorteret ud af natklubben af stedets security-vagter.

Men hævnen stoppede slet ikke der ifølge Birgitte Nielsen.

'Den bedste del kommer nu. Et par måneder senere i det sydlige Frankrig hævnede jeg mig igen, fordi hun var så ubehøvlet mod mig den aften. Jeg havde nemlig et one night stand med Sean Penn, hævder Brigitte Nielsen i det amerikanske talkshow.

Den i dag 59-årige Sean Penn og Madonna var i 1980´erne gift i fire år ifølge People Magazine.

Brigitte Nielsen holdt herefter sine to tommelfingre op i luften og smilede bredt. Det fik publikum til at bryde ud i klapsalver.

I fredags lod verdensstjernen Madonna sit publikum vente i to timer over starttidspunktet ved en af sine koncerter. Og ved sin ankomst sagde hun: En dronning kommer aldrig for sent.

Denne bemærkning kritiserede Brigitte Nielsen i stærke vendinger i det amerikanske talkshow, hvor hun sagde, at Madonnas manglende respekt for sine fans var både latterlig og uhørt.

'Hun er ikke nogen dronning', lød det fra Brigitte Nielsen.

Fox News har forsøgt at indhente kommentarer fra Sean Penn og Madonnas talsmænd. Det lykkedes dog ikke.

 

 

 

 

 

1 af 2 Brigitte Nielsen skældte voldsomt ud på Madonna i et amerikansk talkshow. (Foto: AP)
2 af 2 Her ses Madonna i 1990 tre år efter, at Brigitte Nielsen hævder, at hun gav verdensstjernen en lussing. (Foto: AP)
48 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!