Datter flov over fars diller-show

Lenny Kravitz datter synes ikke, det er så fedt, at hendes fars penis spreder sig på de sociale medier

Se klippet her

For blot fire dage siden revnede et af Smukfests helt store musik-navne sine bukser, så hele molevitten hang ud.

I 2015 kan sådan noget ikke ske på en scene, uden at det deles med resten af verden. Og det var selvfølgelig også, hvad der skete for Lenny Kravitz til stor irritation for hans datter. Det skriver svenske Aftonbladet.

Intl. kendte - 4. aug. 2015 - kl. 18:47 Bukserne revnede: Kravitz viste sjoveren på scenen

Hans 26-årige datter Zoe Kravitz lagde onsdag aften et billede på sin Instagram-profil, der viser en samtale mellem hende og en veninde.

Her skriver hun: 'Cool, at vores fædre diskuterer penisser på de sociale medier.' Hvorefter hun slutter af med en smiley, der illustrerer, hvor flovt hun synes det er.

For Steven Tyler - forsangeren for Aerosmith - har opmuntret Lenny Kravitz efter koncerten i Sverige. Her skrev han følgende:

'Makker... Ikke noget undertøj og en piercing. Fuck mig. Det lort har du aldrig vist mig', sms'ede 67-årige Tyler til Kravitz, efter videoen fra koncerten er gået verden rundt.

Intl. kendte - 5. aug. 2015 - kl. 08:28 Kravitz bryder tavsheden efter kugle-kiks

Uheldet skete under en koncert i Gröna Lund i Stockholm, hvor Lenny Kravitz gav den gas til coverversionen af 'American Woman'. Da han går ned i hug, bristede de stramme læderbukser, og alle fik at se, at Kravitz ikke går med underbukser.

Men selv med revnede bukser færdiggjorde den professionelle sanger nummeret, som om ingenting var hændt.

Kort efter forsvandt Kravitz dog om bag scenen i flere minutter, og han kom tilbage iført en ny mundering.

Lenny Kravitz spiller på Bøgescenerne på Smukfest i aften 23.45. Forhåbentlig med velsyede bukser.

11 kommentarer
Vis kommentarer