David Beckham får kritik for ’upassende’ foto med datter

Den tidligere fodboldstjerne har lavet en 'Torben Chris' og sparket en debat i gang omkring, hvad fædre må og ikke må med deres børn

Tidligere kaptajn på det engelske fodboldlandshold, David Beckham. Foto: All Over
Tidligere kaptajn på det engelske fodboldlandshold, David Beckham. Foto: All Over

Må en far kysse sin datter på munden?

Ikke hvis man spørger en del af den tidligere fodboldstjerne David Beckhams følgere på det sociale medie Instagram.

Se også: Komikers bade-foto gik verden rundt: Nu genopliver kendt skuespiller debatten

Her har Beckham lagt et billede op, hvor han kysser sin femårige datter Harper på munden, og det har fået hans følgere til at løfte øjenbrynene.

- David, at kysse din datter på læberne er forkert, skriver en.

- For at være ærlig. At kysse sin datter på læberne er lidt mærkeligt, skriver en anden.

Kiss for Daddy ❤

Et opslag delt af David Beckham (@davidbeckham) den

Andre tager den lige skridtet videre.

- Pervers type i skabet, skriver en tredje.

En stor del af hans følgere tager dog stjernen i forsvar. Én skriver eksempelvis.

- Enhver der synes, det er forkert at kysse sin søn eller datter på læberne, er åbenlyst selv mærkelig og har seriøse problemer. Det er forældrekærlighed.

Komikers billede gik viralt
Debatten om, hvad fædre må med deres børn, blev også sparket i gang, da den danske komiker Torben Chris i december 2015 delte et billede af sig selv i badekarret med sin dengang toårige datter.

Se også: Dansk komikers opråb: Barsel er hårdt arbejde

Det fik folk til at kritisere komikeren, og nogle gik endda så langt som at stemple ham som pædofil. Billedet skabte masser af røre og nåede udenlandske medier som The Sun og The Independent.

Torben Chris' billede, der gik viralt og skabte masser debat. Foto: Torben Chris/Facebook
Torben Chris' billede, der gik viralt og skabte masser debat. Foto: Torben Chris/Facebook

Dengang sagde Torben Chris til Ekstra Bladet.

- Det viser også noget om, at det virkelig var på tide, at der var nogen, der tog denne sag op. Det lader til, at 99 procent af verdens befolkning er enig i, at det er acceptabelt. Men af en eller anden underlig grund er det den ene procent, der har fået retten på deres side, sagde han og fortsatte.

- Alle folk ved jo også, at folk er 'crazy' vilde til at beskylde andre folk for pædofili. Især her i Danmark har det nærmest været samfunds-acceptabelt i forhold til, at der er nogen institutioner, der ikke vil lade mænd være alene med børn og skifte ble på børn i vuggestuer.

Se også: Beckham skamferet: Sådan har du aldrig set ham før

Det er i øvrigt ikke første gang, at familien Beckham skaber debat ved at kysse deres børn.

Sidste år delte David Beckhams hustru, Victoria, et billede, hvor hun kyssede Harper på munden, hvilket affødte en lignende debat.

Happy Birthday baby girl We all love you so much X @davidbeckham @brooklynbeckham kisses from mummy X

Et opslag delt af Victoria Beckham (@victoriabeckham) den

David og Victoria Beckham har fire børn: Sønnerne Brooklyn, Romeo og Cruz samt datteren Harper.

1 af 2 David Beckham er for tiden aktuel med en mindre rolle i filmen 'Kong Arthur'. Foto: All Over
2 af 2 Tidligere kaptajn på det engelske fodboldlandshold, David Beckham. Foto: All Over
257 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere